Du kan vælge mellem både organisk og uorganisk gødning til roserne. De kan have glæde af begge dele, men foretrækker den organiske gødning, da den samtidig bidrager til at gøre jorden levende.

Den organiske gødning bør derfor altid være en del af den samlede gødning. Mette gøder udelukkende med organisk gødning i sit rosenbed. Da bedet blev etableret for en måneds tid siden, blev grøngødningsplanten honningurt vendt ned i jorden, og den har siden tilført god næring.

Lerjorden i bedet her er gennem årene blevet tilført en del kompost. Den indeholder derfor tilstrækkeligt fosfor og kalium. Det har Mette fået bekræftet med en jordprøve. Men roserne har brug for ekstra kvælstof. Det får de her i form af hornspåner.

Hornspåner består af malede kohorn og klove og tilfører udelukkende kvælstof til bedet. Spånerne spredes med løs hånd i hele bedet. Roserne kan først optage kvælstoffet, efterhånden som hornspånerne omsættes i jorden af jordens mikroorganismer. Hornspånerne er på den måde langtidsvirkende.

I stedet for de organiske hornspåner kan man også bruge den uorganiske gødning kalksalpeter, der indeholder omtrent den samme mængde kvælstof. Som al uorganisk gødning kan kalksalpeter optages af planterne med det samme. Den skal altså ikke først omsættes i jorden.

Gødningen skal altid spredes i tørvejr med udsigt til regn. I denne omgang runder Mette af ved at tilføre et lag langtidskomposteret komøg omkring hver plante i bedet. Denne kompost giver ekstra næring og liv til jorden. Som sidegevinst gør den også jorden rarere at arbejde med.

Til sidst trækker hun en kultivator gennem bedet, så hornspåner og kompost bliver godt blandet ned i mulden. Endelig får hele bedet en omgang vand. Et par måneder senere har roserne leveret det første store blomsterflor.

Nu skal de remonterende roser i gang med at danne knopper på ny, og derfor er det et godt tidspunkt at sprede endnu en omgang gødning i rosenbedet. Igen er det kvælstof, der skal til. Denne gang vil Mette give bedet en cocktail af to forskellige kvælstofholdige organiske gødninger.

En hurtigtvirkende gødning af blodmel – og igen de langsomtvirkende hornspåner. Endelig vil hun lægge et lag kakaoskaller på toppen. Blodmel er en ren kvælstofgødning. Det består af tørret dyreblod.

Blodmel virker hurtigere end hornspåner, da det efter kort tid i jorden er nedbrudt og klar som plantekvælstof. Indholdet af kvælstof er lige stort i begge gødningstyper. Bedet er cirka 10 kvadratmeter stort. I alt skal der bruges 200 gram gødning.

Mette deler portionen lige over mellem det hurtigtvirkende blodmel og de langsommere hornspåner. På den måde vil gødningseffekten kunne strække sig over en længere periode.Hun fordeler blodmelet jævnt over bedet ved hjælp af en kasseret sigte fra køkkenet.

Blodmelet har nærmest konsistens som kakaopulver. Også hornspånerne fordeler hun jævnt over bedet. Roserne vil i første omgang få glæde af blodmelet, og senere hornspånerne, når disse er godt omsat i jorden. Det bliver dermed den sidste omgang gødning, Mette spreder ved roserne i denne vækstsæson.

Hun arbejder gødningen godt ind i jorden med en kultivator. Det er vigtigt at stoppe gødningen i tide. Får roserne for meget gødning sent på sæsonen, bliver de ved at vokse med sprøde – og svage – skud. Det er bedre, at de stopper væksten tidligere, så de kan nå at hærde og blive stærke, inden de går den kolde tid i møde.

Til sidst spreder Mette et lag kakaoskaller i bedet. Kakaoskallerne stammer fra de kakaobønner, der bruges til chokoladeproduktion, og er dermed et 100 % naturprodukt. Roserne trives godt med sådan et dække.

Når skallerne vandes, danner de en naturlig skorpe, som både modstår blæst og forhindrer lyset i at nå eventuelle ukrudtsfrø, som så vil undgå at spire. Skallerne holder på fugtigheden i bedet og nedsætter derfor også behovet for vand.

Desuden indeholder skallerne forskellige næringsstoffer, der på sigt både gavner blade, blomster og selve jorden i bedet. Resultatet ser ganske kønt ud, og så dufter det dejligt af chokolade et par dage.