Fliserne ved hver stolpe er fjernet, men der er endnu et stykke vej, før Jane kan plante i jorden.Underlaget for fliserne er stampet grus, så en jordforbedring er nødvendig. Allerede ved første spadestik møder Jane den første overraskelse.

Der er sten i jorden, så hun må tage andre midler i brug for at få stenene væk.Plantehullet skal være stort nok til potten, og af hensyn til blåregnens videre trivsel kan det kun betale sig at være grundig. Gruset samler hun i et par potter. Det kan måske bruges en anden gang.

Et stykke plast dukker op. Plasten har ligget i jorden for at beskytte elkablet, der løber fra stolpen og videre ned under jorden. Nu skal det væk, men der er stadig plads nok til planten. Først skal plantehullet dog fyldes godt op med den nye, næringsrige plantejord.

Jane blander den nye plantejord med den jord, der allerede er i hullet. Og så skal plantehullet vandes godt op. Det er altid spændende, om vandet nu også synker, når man inddrager et tidligere fliseareal til planter.

Det får lov at stå, mens Jane går i gang med næste plantehul. Men der er ingen grund til bekymring. Vandet forsvinder rimelig hurtigt. Så nu kan blåregnen komme i jorden. Rødderne er fine, og planten ser ganske sund ud.

Den ekstra jord, der er brug for, tager hun fra den indkøbte pose plantejord. Planten skal helst stå i samme dybde, som den har stået i potten indtil nu. Så Jane fejer lidt af den overskydende jord væk løbende.

Det er en god idé at sørge for, at plantehullet er dybt nok til, at jordoverfladen på plantestedet er lidt under flisernes niveau. Så bliver det lettere at vande senere, og man risikerer ikke, at vandet løber ud over fliserne.

Som en lille ekstra finesse har Jane fundet nogle små vedbendstiklinger. Dem sætter hun rundt om blåregnen. Med tiden vil vedbenden dække jorden i plantehullet, så der bliver mindre lugearbejde.

Og samtidig vil den kravle op ad blåregnens stamme og måske slynge sig ud over plankeværket og skabe en god visuel sammenhæng til det stykke af plankeværket, der går over mod cykelskuret. S

å er det videre til næste plantehul. Også her sætter Jane nogle små stiklinger af vedbend, som hun taget et andet sted i haven, hvor der er rigeligt af den. Når du bruger den samme bunddække-plante i haven, giver det et mere roligt helhedsindtryk.

Hun runder af med en gang vand i begge plantehuller.Nu skal de to blåregn bindes op til wiren. De to planter skal vokse hen imod hinanden, så de med tiden lukker af for nysgerrige blikke udefra.

Jane snor først bindetråden omkring øjet i øsknen, inden hun fæstner stammen med tråden. Så glider tråden ingen steder, selv om der kommer noget vind.Hun sørger også for, at der er rigelig plads til, at stammen kan vokse i omfang.

Til sidst studser hun blot planterne lidt til, så det, der undervejs har fået et knæk, kommer væk. Nu skal planterne bare have lov at etablere sig, så de kan gro godt i næste vækstsæson og forhåbentligt også kvittere med de karakteristiske flotte blomsterklaser.

På stykket over mod cykelskuret planter hun kun en enkelt blåregn. Der er simpelthen ikke plads til at plante i begge sider. Men den ene plante skal nu nok nå hen mod flisebelægningen, når den først får fat.

Samtidig vil hun gerne holde selve indgangen til haven fri for planter, så man kan passere frit. Så er pergolaen færdig. Når blåregnen vokser til, vil stammerne sno sig rundt om wiren.

I de kommende år er det vigtigt at holde øje med, at opbindingstrådene ikke strammer om stammen, så der kommer skader. Indtil videre har Jane dog levnet rigelig vokseplads i opbindingen.

De små sideskud vil også udvikle sig og få stammer, så planten kan med tiden blive vældig omfangsrig, medmindre man beskærer den.Indtil videre skal planterne dog bare have fred og ro til at etablere sig og vokse godt til.