Svampene angriber primært de storblomstrende klematis i haven, og det er ofte de forholdsvis unge planter, der rammes af svampesygdommen.

Man kan ikke gøre så meget ved visnesygen andet end at fjerne de visne plantedele og så håbe på, at planten skyder på ny til næste år. Det er svært at sige, om det lige præcis er visnesygen, der har gjort kål på planten her.

Men hvis man helt vil undgå problemer med visnesyge, bør man i stedet vælge klematis af den småblomstrende type. Det ses tydeligt her. Alle de øvrige klematisser, der vokser her, er småblomstrende.

I øjeblikket sørger de for en grøn ramme om den lille, visne klematis ”Jackmanii”.