Her er tråden blot hæftet nogle enkelte steder på plankeværket, men der er ikke rigtig noget system i trådføringen. Trådene er mest placeret vandret, men det havde faktisk hjulpet planten bedre, hvis den havde haft nogle lodrette tråde, den kunne klatre i.

Heller ikke ved roden af planten er der gjort særlige foranstaltninger for at få klematissen godt på vej. Også denne staudelatyrus har fået et par snore. Men også her er snorene placeret vandret på plankeværket, og det hjælper ikke den stakkels plante.

Det er lige før, den vælter ud over trådene, og plantestænglerne risikerer let at få skader eller knække. Men man kan sagtens redde denne plante, så den kommer til at gro mere hensigtsmæssigt.

Det kræver blot, at man omorganiserer trådene, så de sidder lodret i stedet for vandret.Jane bevæbner sig derfor med lidt værktøj, så hun kan flytte rundt på de skruer, der holder trådene på plads.

Når hun etablerer en lodret tråd, vil staudelatyrussen få noget at gribe fat om på sin vej opad. Her bruger hun bare helt almindelig plantesnor, som hun fastgør på de skruer, der sad på plankeværket i forvejen.

Staudelatyrus klatrer ved hjælp af små klatretråde. Men den er ikke selvhæftende som sådan. Derfor skal den have noget hjælp til at komme op ad de lodrette snore. Men med lidt håndelag og forsigtighed er det ikke så svært at placere de lange ranker på de nye lodrette tråde.

Rankerne skal dog fæstnes med lidt tråd, så de ikke falder ned. Resultatet er imidlertid ikke til at tage fejl af. Her gror en staudelatyrus, der vil opad og videre i livet.

Den risikerer ikke at ende i én stor fuglerede, for nu den har fået lidt hjælp til at finde den rette vej udenom. Ommøbleringen giver også den fordel, at planten ikke længere er så udsat, hvis der kommer kraftige vindstød, som den var før. For med den lodrette fæstning på plankeværket skal der absolut mere til, før rankerne knækker.