Når først stauderne er kommet i gang i bedet, er det nemlig udmærket at stresse de nyplantede stauder en smule. For når fugtigheden ikke findes i det øverste jordlag, vil staudernes rødder søge dybere ned for at hente vand.

Det gør i sidste ende planten stærkere. Men hvis sæsonen viser sig at være meget tør, er det selvfølgelig nødvendigt at vande, inden stauderne dør af tørst. Hvis blomster og blade begynder at hænge, de nederste blade visner – eller planten går i stå i væksten – er det tegn på vandmangel.

Det gælder selvfølgelig også for havens ældre bede. Og husk så det gamle gartnerord, at klatvanding er pjatvanding”. Både sol og vind øger fordampningen. Derfor får du den mest effektive vanding, hvis du vander sidst på dagen – og helst i stille vejr.

Har du en regnvandstønde, kan du hente både gratis og kalkfrit vand. Hvis det føles uoverkommeligt at bruge vandkanden, kan du ejnger er den mest vandbesparende metode. Når du har lagt siveslangen ud i dit staudebed, kommer vandet direkte ned til rødderne.

Der sker ingen afkøling af planterne undervejs, og der er ingen risiko for, at du vælter stauderne med vandstrålen. Fordampningen er desuden minimal med siveslanger.

Siveslangen kobles direkte på en vandhane. Hvor længe du skal lade hanen løbe med vand til din siveslange, afhænger helt af din jordtype og vejrforholdene i øvrigt.