De danner allerede et skråt, lavt espalier. Når man lader træerne vokse på denne måde, dæmper man nemlig væksten og fremmer frugtsætningen. Indtil nu har stammerne været bundet op på nogle bambuspinde for at støtte dem, men nu er de store nok til at binde direkte op på tråden.

I forbindelse med opbindingen er det naturligt at beskære træerne. Maren fjerner allerførst et rodskud fra en grundstamme. Det kan ikke bruges i espalieret alligevel.Så skal alle de lodrette skud af. De frugtbærende grene vokser typisk mere vandret.

Denne beskæring tager højde for, at der er lys og luft til de skud, der får lov at blive, så træet efterfølgende får de mest optimale betingelser for at sætte frugt på den sparsomme plads.Så skal stammen bare bindes op til tråden. Hun bruger et tykt gummibånd, der både har en god elasticitet og også er meget holdbart.

Nu er rækken bundet godt op til tråden, og så er det bare at vente nogle måneder, før det bliver muligt at gå ud og plukke dejlige, saftige pærer i forbifarten.I den nyanlagte frugthave er espalieret bygget lidt anderledes op.

Her skal stammerne vokse lodret, og grenene skal espalieres vandret ud til siderne på de opsatte tråde.Og man skal faktisk forme og forberede de nyplantede træer til espaliering fra starten.Derfor går Maren allerede i gang med at binde dette lille pæretræ til trådene – kun en god måneds tid efter træet er plantet.

De grene, der passer nogenlunde til trådens højde, tvinger hun ned ved at binde dem til tråden. I løbet af lidt tid vil grenene så forme sig efter opbindingen. De grene, der vokser i en anden retning end espalieret, klipper hun væk. De samme gælder de grene, der er for lodrette i væksten.

Hun korter også stammen lidt ned. Det vil fremme væksten af nye sideskud. For at få sideskud ud for trådene klipper hun stammen lidt over trådhøjden. Træet vil altid forsøge at danne en ny top. Så de øverste sideskud vil nu kæmpe om den plads og blive til stejle skud, der ikke kan bruges i espalieret.

Sideskuddene under klippet vil erfaringsmæssigt udvikle sig mere vandret og dermed være bedre til at sætte frugter. De vil så skyde ud i højde med trådene. Længere nede er der også et par skud på vej, der kan bindes op på trådene.

Den ene blomstrer allerede, men lige nu er det vigtigere, at skuddet vokser, end at træet sætter frugter. Derfor klipper hun blomsterne af med det samme.Sådan fortsætter hun med de næste træer i espalieret.

Det er nu, mens skuddene er unge, at de enkelte træer skal formes. Og ved hjælp af beskæringen kan hun så motivere bestemte knopper til at skyde, så espalieret forhåbentlig kan få den form, hun ønsker.I frugthavens andet espalier vokser den torn-fri brombærplante. Den er plantet midt imellem de to stolper.

Brombær bærer nemlig først frugt på 2.-års skuddene. De skæres så senere væk for at give plads til de næste frugtbærende skud året efter.For at holde styr på disse 1.- og 2.-års skud er det derfor oplagt at dyrke brombær i et espalier.

Brombærplanten er endnu ikke begyndt at skyde i år. Så alle de grønne skud, planten har nu, er skud fra sidste år, der derfor vil bære frugt senere på sæsonen. Når Maren binder alle de grønne skud til samme side nu, er det let senere at binde alle nye skud til den modsatte side, efterhånden som de vokser frem.

Her bruger hun blot almindelig bast-belagt bindetråd til opgaven. Det er let at arbejde med og vil også være nemt at fjerne igen, når skuddene skal klippes ned til næste forår.Der er nu gået et par måneder, siden Maren klippede frugttræerne til i håbet om at få dem til at skyde nye skud, der passer i trådhøjden.

De nye skud tvinger hun i vandret position, fx med en almindelig tøjklemme. Blommetræer er sværere at styre i væksten end de øvrige frugttræer, der vokser i espalieret.Træet her har fx kun skudt grene til den ene side af espalieret. Men der er heldigvis nogle måder, man kan forsøge at styre væksten på.

Det nemmeste er at skære træet ned til cirka ti centimeter over det sted, hvor man gerne vil have sidegrene til at skyde. Det vil give størst chance for at få grene, der passer til espaliertrådene, men det tager lidt længere tid, inden man får blommer.

I stedet vil Maren vælge de grene ud, hun vil satse på til den ene side, og så skære det overflødige væk.Hun begynder med at binde den øverste del af træet ind til stolpen. Nu er det mere tydeligt, hvilke grene der passer i højden til trådene. Hun har sat en klemme i den nederste gren for at tvinge den i en mere vandret position.

Vandrette grene er nemlig mere frugtbare end lodrette grene.Grenen klipper hun ind, men ikke mere, end at der stadig er et lille stykke tilbage, der vil kunne bære frugt. Grenen ovenover får lov at vokse sig længere. Den passer nemlig godt til at binde op på tråden.

Samme metode bruger hun på de øverste grene. Der er stor chance for, at træet nok skal skyde grene til den anden side også. For så længe stammen får tilstrækkeligt lys, vil træet også være tilbøjeligt til at skyde nye grene.

Det fritstående æbletræ af sorten redfree har også brug for lidt opmærksomhed, selv om her ikke er tråde og andet, træet skal vokse op ad.Maren hænger en sok med nogle sten op på en af de stejle grene. Det vil tynge grenen ned i en mere vandret position.

Vandrette grene er mere frugtbare og kan også tåle at bære megen frugt uden at knække. Abrikostræet i den ene ende af espalieret vokser lidt anderledes end de øvrige frugttræer. Dette træ egner sig bedre til at vokse, så det får form som en vifte frem for de vandrette grene.

Der er dog kommet et rodskud fra grundstammen, som skal væk med det samme. Og på den anden side af stammen vokser et skud, som sidder alt for lavt. Nu kan Maren begynde at forme træet og binde det op efter den vifteform, hun ønsker. Selve opbindingen er fuldstændig som på de øvrige træer.

Her fikserer hun blot træet, så det får mulighed for at vokse skråt.Tilbage er blot at klippe de enkelte grene af, der vokser uhensigtsmæssigt. Der er nu gået omkring halvanden måned, siden denne gren blev tvunget i vandret position med en tøjklemme.

Det virker fint det første stykke vej. Men når skuddet vokser sig længere, vil det automatisk søge i en mere lodret position, medmindre man fikserer grenen vandret ved at binde den fast.Derfor får grenen en snor, så den bliver tvunget ned.

For fortsat at holde faconen på espalieret er det også på tide at binde de øvrige skud yderligere op til tråden, hvor det er muligt.Tilbage ved det lidt uregerlige blommetræ er der også behov for ekstra opbinding og beskæring. Maren studser desuden grenene lidt til, så der også er plads til naboen.

Sådan er der en del vedligeholdelse med et espalier af denne type. Men om bare få år vil det helt sikkert se flot ud, hvis bare man er vedholdende og løbende binder op og skærer til. Man skal ikke være bange for at klippe i træerne. Det er dig, der bestemmer, hvordan de skal se ud.