Som sagt, så gjort. Med den store kædesav, der har et blad på 50 cm, er det ingen sag at skære nogle flotte fliser. Vi skærer dem ud i ca 10 cm’s tykkelse.

Det er vigtigt at save igennem i et enkelt snit og holde saven i den rette vinkel, så fliserne ikke bliver skåret skævt. Hvis det ikke mere er muligt at save igennem i et snit, må man save halvt igennem og så vende træstammen.

Men nu er det vigtigt at save videre nedefra, da det ellers er umuligt at få en lige afskæring. De flotte fliser kan bruges i køkkenhaven eller som en lille vej hen til sandkassen. Det er noget, børnene vil kunne lide.