ukrudt

Ukrudt er som regel det første, der vrimler op af jorden i foråret – og i efteråret holder det ud, længe efter at alt andet har givet op. Ukrudt er med andre ord utrættelige, hurtigtvoksende og aggressive planter – alle dem, vi aldrig har sendt bud efter og ikke ønsker.

Får ukrudtet lov til at trives, kan det ødelægge enhver køkken- eller blomsterhave. Men ikke kun fordi bedene kommer til at se upassende ud. Det største problem er faktisk, at ukrudt stjæler vand, næring og lys fra de andre planter. Det kan især være fatalt i køkkenhaven, hvor de små grøntsagsplanter lider under konkurrencen fra de aggressive tilflyttere.

Holder du ikke ukrudtet nede fra det tidlige forår, må du indstille dig på at høste væsentlig færre og mindre grønsager senere på sommeren.

Bestil Gør Det Selv og få adgang til alt indhold