Langs med vandløbet planter anlægsgartnerne nogle hostaer med de karakteristiske store grønne blade. På den lille halvø imellem vandløb og bassin får en stedsegrøn sumpcypres (Taxodium distichum) ”cascade falls” plads. Den bliver op til 2 meter høj.

Ved vandløbets start planter anlægsgartneren tre rododendroner. En ”Albert Schweitzer” og to ”Le Progress”. De to ”Le progress” vil lyse op med kønne, lyserøde blomster i starten af maj måned. Hen imod slutningen af måneden vil ”Albert Schweitzer” tage over. Også denne rododendron har lyserøde blomster.

Ved vandløbets side får endnu et lille træ plads. Dette japanske ahorntræ har smukt, dybrødt løv, men der findes mange forskellige sorter med varierende farver. Her får træet nogle små trædebregner ved foden. Her er også placeret tre rododendroner af den lave sort ”Scarlet Wonder”.

De bliver kun omkring en meter høje, og så får de flotte, lysende røde blomster i maj.De nyplantede kanter får en omgang vand.Og så er det tid til at plante sumpbedene til.

Dan har stillet en række planter klar. Her er sortknop (Juncus ensifolius), Iris sibirica, “Perrys Blue”, engkabbeleje (Caltha palustris), japansk orkide (Bletilla striata) og “Iris Lousiana black gamecock”. En enkelt af dem, kafferlilje (Schizostylis coccenea fra Sydafrika), blomstrer (pink) endnu, selv om det er hen på efteråret.

Inden planterne skal i jorden, pudser Dan dem af for vissent løv. Og så skal de ellers plantes godt i den våde bassinjord i sumpbedet.Til de planter, der skal vokse nede i selve bassinet, bruger Dan fx sådan en plantepose. Jorden er en speciel ishavsler.

Når planten vandkærte (Pontederia lanceolata) er placeret godt i ishavsleret i posen, hælder han granitskærver på toppen. De både holder på jorden, og samtidig vil de også holde eventuelle nysgerrige fisk på afstand af planten. Posen placerer han på plateauet ved de store sten.

En nøkkerose skal der selvfølgelig også være i bassinet. Her planter Dan den i en netpotte af plast. Også nøkkerosen skal stå i ishavsler, da den skal placeres direkte i bassinet – under vandspejlet.

Sådan kan man blive ved at fylde planter i bassinet og omkring kanterne, indtil man har nået det ønskede resultat.