Her er det de tidlige akelejer (Aquilegia), der er parat til høst. Toppen er helt lysebrun og tør. Det er synligt tegn på, at frøene er modne til høst. Akelejerne sår let sig selv. De små, modne frø ligger nemlig ganske løst i frøstanden.

Når du plukker toppen af stænglen, kan du let ryste de små, sorte frø ud.Medbring et kaffefilter eller en papirspose, når du går på frøjagt. Dels har du så noget at samle frøene i, og kaffefilteret suger desuden fugten fra frøene, hvis de endnu ikke er helt tørre. Også storkenæb (Geranium pratense) kan frøformeres.

Her er det igen vigtigt, at du giver frøstanden fred til at modne. De, der stadig er grønne af saft, skal vente lidt endnu. Men tag blot for dig at de lysebrune. Det er let at se, når storkenæb er klar til frøhøst.

Frøstanden vender nærmest vrangen ud, og frøene er lige til at snuppe. Ikke alle frøskaller indeholder dog spiredygtigt og befrugtet frø. Er du i tvivl, så prøv forsigtigt at bide i det. Møder du modstand, er frøet klart og modent.

Det er bedst at opbevare de høstede frø i papirsposer. Så kan frøene ånde. Læg dem et tørt og gerne køligt sted, indtil du skal bruge dem. Og husk, det er en rigtig god idé at skrive plantens navn på posen.

Hvis du får samlet mange forskellige frø, kan det være svært at huske nøjagtigt, hvad der er hvad, når du senere skal så dine frø. Senere på sæsonen er det blevet tid til at så. Birgit vil gerne have akelejer i sit staudebed til foråret.

Akelejer er ganske taknemmelige at have med at gøre. Du skal bare smide frøene med let hånd i bedet, hvor du vil have dem. Nu er der blot tilbage at vente, indtil akelejefrøene spirer til foråret.

Blomster ser du dog først andet år. Som hovedregel kan du nøjes med at smide frø direkte i bedet fra planter, der i forvejen er meget villige til at så sig selv. Andre planter kan du evt. så i en potte eller anden beholder, så du lettere kan følge udviklingen.

Så risikerer du heller ikke at komme til at luge planten væk, når den begynder at spire. Allerede efter én vækstsæson kan du høste de første frø i dit nye staudebed. Disse purpursolhatte har sat frø, så det er bare at gå i gang med saksen.

Du skal nulre toppen godt for at løsne frøene. Brug eventuelt en saks for at klippe toppen i stykker først. Frøene er hårde og nærmest trekantede i facon. Fyld en bakke med god så- og priklemuld – eventuelt blandet op med grus.

Du behøver ikke sortere frøene fra det øvrige plantemateriale, men fordel blot din høst fra plantetoppen jævnt i bakken.Top bakken med et tyndt lag grus. Det holder på frøene og sørger for godt dræn til de nye planter.

Husk også at lave et lille skilt med planternes navn. Skilte er som regel mere pålidelige end de fleste menneskers hukommelse.Til sidst bør du dække bakken med net for at forhindre, at fugle eller mus får adgang til bakken og spiser frøene.

Både mus og fugle kan være ganske fiffige, hvis det gælder om at finde vej til maden. Derfor er det ikke nok blot at lægge nettet løst over bakken, men sørg i stedet for at fæstne det godt – for eksempel med kramper som her.

Sæt nu bakken udenfor – lidt beskyttet, så den ikke bliver alt for våd i vinterens løb. Nogle frø har som disse brug for kulde for at spire. Det varierer fra plante til plante.Til foråret skal du selvfølgelig holde godt øje med bakken.

Så snart frøene begynder at spire, skal du fjerne nettet.Hvis du forspirer frøene tidligt i sæsonen indenfor, vil disse stauder kvittere med blomster allerede første sommer.

Karpater klokke (Campanula carpatica), Skønhedsøje (Coreopsis), Ridderspore ( Delphinium), Lupin (lupinus polyphylus), Brændende kærlighed (Lychnis chalcedonsca) og Sibirisk Valmue (Papaver nudicaule)