Byggevejledning
Let
Svær

Gyngens siderammer laves af 15 x 68 mm høvlet fyrreliste, som du finder i de fleste byggemarkeder. Efter udsavning skal listerne limes sammen med en vandfast opskummende pu-lim. Det sikrer stabiliteten, fordi listerne overlapper med hele listens bredde i samlingspunkterne – det er samme princip som bladsamlinger – bare lettere!

Gyngens skelet består af to identiske sider, og for at opnå, at begge sider bliver helt ens, er det en god idé, hvis du streger en hel side op på et stykke pap eller plade og henter målene til de enkelte listestykker herfra. Brug målene fra tegningen på næste opslag til opstregning af skabelonen. Begynd med at udmåle og udsave alle listestykkerne til lag A. Efter udsavning lægger du listerne på skabelonen med samlingspunkterne presset tæt sammen. Herefter kan du udmåle og save alle lister i lag B ud. Herefter skal listerne limes sammen. Start fra bunden, og arbejd dig frem, til du opnår et “massivt” skelet, der er 30 mm tykt.