Derfor er det en god ide at give dem et grundigt skyl med en højtryksspuler. Højtryksspuleren fjerner effektivt det møg, der sidder på stenene. Det er vigtigt at komme hele vejen rundt om stenene og sørge for, at der ikke gemmer sig noget i en krog et sted.

Nogle småsten kan sidde ret godt fast, men efterhånden må de give efter for den hårde vandstråle. En sidegevinst ved denne behandling er, at vandet fremhæver det, som japanerne kalder ”stenenes sjæl”.

Når stenene bliver våde, træder stenenes årer og mønstre nemlig meget tydeligere frem, og det bliver måske lettere for dig at beslutte, hvordan de forskellige sten kan placeres mest dekorativt i bassinkanten.

Stenene suger vand og vil ofte være våde helt op til 5-6 centimeter over vandspejlet. Derfor får du altså klart det pæneste resultat, hvis du lægger ud med at skylle stenene godt igennem.