Gravearbejdet er som regel en ret omfattende opgave. Og det er besværligt at ændre på hullet, når det først er gravet. Derfor er det en god ide at mærke det kommende bassin op, fx med en slange som her.

Den inderste slange markerer, hvor bassinet skal graves dybt, og dermed også hvor bred kanten til dette bassin skal være.Hvis du er i tvivl om, hvor stort dit bassin skal være, eller bare gerne vil overveje forskellige muligheder, så er det nu, du bør tage dig tiden til at forme bassinet og prøve dig frem.

Anlægsgartnerne markerer også, hvor det planlagte vandløb skal være. Øvrige elementer som bunddræn og pumpebrønd placeres også, og nu er bassinets størrelse endegyldigt på plads.

Anlægsgartnerne banker pæle i jorden rundt om den yderste slange. Så fjerner de slangerne igen. Nu har de en klar markering og kan gå i gang med gravearbejdet.