Mange af de billigere fodertyper indeholder typisk meget fyldstof, som fiskene ikke kan bruge.Det vil derfor blot ende på bassinets bund og kan være med til at give grobund for algevækst.Det kan derfor godt betale sig at investere i et lidt dyrere foder, som fiskene så til gengæld udnytter mere af.

Disse tre typer foder er dem, som Dan selv bruger til sine fisk. De to lyse til højre er foder til karper og guldfisk. Det mørke til venstre er stør-foder. Til karperne bruger han to forskellige fodertyper.

Her et sommerfoder, som er rigt på protein og lav på kulhydrat, og et efterårsfoder, som indeholder mange kulhydrater, men ikke så meget protein.Selv om størrelsen på disse to typer foder er forskellige, anbefaler Dan, at man bruger så små foder-piller som muligt.

Jo mindre pillerne er, jo lettere bliver de optaget af fiskene, og jo mindre spildstof bliver der. Derudover er karpe-foderet let og vil lægge sig på overfladen. Det gør det let for dig at se, hvor meget fiskene har spist, og om der evt. ligger overskydende foder tilbage, som skal fjernes.

Stør derimod holder som regel til på bunden af bassinet. Derfor er stør-foderet ofte tungt og falder til bunds. Ulempen ved det er naturligvis, at det er sværere at administrere, hvor meget foder dine fisk får. Foderet til stør indeholder væsentligt mere protein end det typiske karpe-foder.

Har du begge fisketyper i dit bassin, kan det derfor anbefales, at du så vidt muligt undgår, at karperne spiser stør-foderet. Det er svært at undgå helt. Men fodrer du karperne først, så de er mætte, vil de være mindre interesseret i størenes foder efterfølgende.

Ellers kan det være en god ide at vente med at fodre størene til om aftenen. Stør er nemlig skumringsaktive, og da karperne falder til ro om aftenen, vil størene kunne have deres foder i fred.

Det gælder altså om at fodre fiskene med lidt omtanke og sørge for, at de får det fulde udbytte af foderet, så du fortsat kan nyde, at der er liv og aktivitet i dit havebassin.