Let
Svær

De fleste kender det - de små reparationer derhjemme, som vi længe har villet fikse, men endnu ikke har fået ordnet. For det fungerer jo, og der sker ikke noget ved at lade være.

Men de er et dagligt irritationsmoment, som dine øjne har en tendens til at spotte, hver gang du er i nærheden af dem. Så hvorfor ikke få dem ud af verden? Ofte tager det ikke særlig lang tid at reparere disse småting.

Bagefter bliver du rigtig glad, fordi du endelig har fået det gjort, så tiden er rigtig godt givet ud. Måske vil du oven i købet blive overrasket over, at det ikke tager længere tid at ordne.

Her har vi været på rundtur i et ganske almindeligt hus og fundet de mest irriterende ting, der trænger til at blive ordnet. De tre reparationer kunne snildt ordnes på en dag - til billige penge og rigtig stor glæde.