En fejl pr. kvadratmeter. Det afslørede en gennemgang af bygningen, inden vi rev den ned og byggede en ny. Og så har vi endda været flinke ved ophavsmanden til det lille lukkede vindfang, for da vi først begyndte at skille bygningen ad, fandt vi endda endnu flere brølere. Men artiklen er ikke skrevet for at hænge en uheldig gør det selv-mand ud; det handler om at vende blikket indad og overveje, hvor mange fejl vi selv risikerer at begå, hvis vi ikke sætter os ordentligt ind i sagerne først. Det er ikke et spørgsmål om at vælge dyrere løsninger eller købe andre materialer – i stedet handler det blot om at huske nogle få gyldne regler. Her får du historien om ni fejl til skræk og advarsel. Fejl, som du i hvert fald ikke behøver at begå næste gang, du skal gøre det selv.