**FØR: Huset her hænger lidt med skuffen og kunne trænge til en ansigtsløftning.

Facaden er husets ansigt, vinduerne er husets øjne. Sådan vælger nogen at se på huse, og i så fald er vores “før”-hus her lidt træt at se på, og glimtet i øjnene er slukket. Heldigvis kommer man som bekendt langt med makeup, og meget mere skal der faktisk ikke til for at få huset til at skifte indtryk fra trist og bedaget til friskt og moderne.

De nemme stik Den synligste forandring, vi har tilføjet vores modelhus, er et tyndt lag puds (en filtsning) af murværket. Det er naturligvis ikke overstået på en formiddag, men det er en relativt nem måde at forny en facade på, og det er et arbejde, du sagtens selv kan udføre. Pudsen fås i øvrigt i et utal af farver.

Snydesprosser giver vinduerne lidt mere liv og personlighed, og en tagrensning skræller år af udseendet. En lille “hat” over den nye hoveddør byder beboere og gæster velkommen. På længere sigt bliver du også glad for nye, vedligeholdelsesfri vindskeder.

Accessories Endelig er der “tilbehøret”: Nye fliser (eller omlægning af de gamle), nyt stakit, nye lamper (lavvolt, så du selv kan sætte dem op). Og pludselig har du et “helt nyt” hus, uden at flytte og uden at have brugt formuer på en ombygning.**

EFTER: "Nyt" hus - uden at bruge en formue.

Her er 9 nemme stik, der kan give dig et “nyt” hus for ganske få penge:

  1. SPROSSER: giver de gamle vinduer lidt mere spil, selvom det bare er snyd, klæbet på de eksisterende vinduer.

  2. FILTSET FACADE: Et tyndt lag puds ændrer facaden fuldstændigt. Og du kan vælge mellem masser af farver.

  3. RENT TAG: Fjern mos og alger, så bliver det gamle tag flot igen.

  4. UDHÆNG OVER DØREN: Sæt den solidt og sikkert op!

  5. UDENDØRS BELYSNING: Se de mange muligheder her: Udendørs-lamper du selv kan sætte op

  6. NY HOVEDDØR Se, hvordan du skifter den her!

  7. NYE FLISER: En ujævn flisegang kan rettes op eller erstattes af en ny.

  8. FIBERCEMENT: Vindskeder med kapsler af fibercement rådner ikke.

  9. NYT STAKIT: Et flot stakit kan bygges eller købes som moduler, der er lige til at løfte af og på.

Download hele artiklen for flere tips, tricks og trin-for-trin vejledninger.