Byggevejledning
Let
Svær

Der ligger meget smukt håndværk i en muret bue som den, vi genopbygger på siderne her – og vi skal genopdage det håndværk for at skabe en ny bue, der er lige så køn som den gamle og vil holde i mange år.

Princippet i buen – eller stikket, som murerne kalder det – er, at de skråtstillede sten holder sig selv og murværket over dem oppe ved at omdanne det lodrette træk fra tyngdekraften til et pres ud mod siderne. Giver en side efter, som søjlen har gjort det her, revner stikket.

Den geniale opbygning – der kan have vandret underside – falder ikke ned af den grund, men bliver revnen for stor, får vi frostsprængninger, og skaden vokser. Når vi reparerer buen, skal vi derfor sikre, at siderne står fast. Så understøtter vi buen, skiller den ad, renser stenene – og sætter dem tilbage på deres gamle plads med ny mørtel, helt som da buen blev skabt første gang.