Hvert år falder der omkring 750 liter regn på hver kvadratmeter tag i Danmark, sådan gennemsnitligt. Hvis regnen faldt jævnt fordelt, ville kloaksystemet sagtens kunne klare den, og vi behøvede ikke at frygte stigende mængder regn ved disse års klimaforandringer. Men sådan er naturen ikke indrettet.

I Skandinavien har vi de seneste år haft skybrud med 150 mm regn og mere på under en time, og det kan vores kloaksystemer sjældent klare. Derfor må vi forberede vores huse og os selv på, at der en dag kommer en oversvømmelse på vores vej.