Drømmen om at ombygge et gammelt svensk beboelseshus til atelier og gæstehus blev til et mareridt, da ejeren opdagede, at huset var beboet af en ægte hussvamp. Og at svampen var godt i gang med at fortære huset. Kort efter overtagelsen af huset skulle stuen ryddes. Underligt nok var den blevet brugt til opbevaring af brænde, og det viste sig at have været en rigtig dårlig idé. Faktisk faldt alle ejerens planer sammen, da han opdagede brun-hvide frugtlegemer ved fodpanelerne der, hvor brændet havde ligget. Efter en kortere søgen på internettet fik han en mistanke om, at de mærkelige formationer kunne være en slags hussvamp. Han kontaktede et firma med speciale i fugt- og svampebekæmpelse, som skar en del af gulvet og vægpanelet op og bekræftede, at hans hus var angrebet af ægte hussvamp. Ifølge firmaets vurdering kunne huset heldigvis reddes. Trægulvet, den underliggende isolering samt alle angrebne vægpaneler blev omgående fjernet. Og alt affaldet blev sorteret og derefter kørt til destruktion i lukkede containere, så svampesporerne ikke blev spredt. Den blotlagte jord i huset og de tilbageværende dele af konstruktionen, som kunne tåle høje temperaturer, blev grundigt og forsigtigt brændt med en gasbrænder. To gange, med 12 timers mellemrum, blev der brændt med gasbrændere. Ægte hussvamp kan ikke overleve temperaturer højere end 40 ºC, og derfor kan den bekæmpes med varme. Til sidst blev der sprøjtet i alle husets indvendige rum med Boracol, et flydende grundingsprodukt til forebyggelse og bekæmpelse af råd- og svampeangreb i træværk. For at sikre, at huset var svampefrit, var det nødvendigt med en ventepause på et par måneder, før ombygning og renovering af huset kunne genoptages. Hvis der havde vist sig tegn på, at den ægte hussvamp stadig var i konstruktionen, skulle både varme- og kemisk behandling have været gentaget. I sidste ende kunne resultatet være blevet, at huset skulle rives ned, grunden renses, hvor huset havde stået, og et nyt hus opføres. Så galt gik det dog ikke, og huset er nu under ombygning.