PROBLEM:
Vi skal købe vores første hus. Hvor slemt er det, hvis der er K3’ere i tilstandsrapporten?
LØSNING
K3-skader kan sagtens være lette at reparere. Men hvis det ikke gøres, kan de føre til større skader, som kan være dyre og udfordrende at få udbedret.
En K3’er kan være alt fra manglende afstivning af tagkonstruktioner til en havelampe, der er forbundet med en almindelig blød ledning. Derfor er det altså ikke nødvendigvis en katastrofe, hvis der er K3’ere, da de kan være lette og billige at udbedre. Men få altid en professionel håndværker, en tømrer, murer eller elektriker, til at vurdere skaderne og gå tilstandsrapporten igennem.
Byggesagkyndig er uafhængig
En tilstandsrapport udarbejdes af en byggesagkyndig, som er beskikket af Erhvervsstyrelsen. Den byggesagkyndige er helt neutral og repræsenterer hverken køber eller sælger, selvom det er sælger, der skal bestille tilstandsrapporten.