Et højvandslukke forhindrer, at det beskidte vand fra dine kloakrør løber baglæns og oversvømmer din bolig nedefra, når skybrud og kraftig regn slår til. Når vandet stiger i haven, trænger sig frem over havegangen og invaderer huset gennem dørene, kan du ikke undgå at lægge mærke til det.

Anderledes er det, når oversvømmelsen kommer snigende nedefra, fordi kloakrørene bliver så overfyldte, at de ikke når at lede vandet væk. Så strømmer vandet op gennem dine kloakafløb i kælderen, ofte voldsomt, og der er tale om beskidt vand.