1. Tallerken- og klapventil
I ydervægge kan du bore hul og montere en rund tallerkenventil eller en firkantet klapventil. Begge typer lader luft passere ind i eller ud af rummet, men tallerkenventilen giver mindre træk end klapventilen. Ventilen monteres på samme måde som en mekanisk udluftning - gennem et hul boret i ydervæggen.
5. Mekanisk ventilation
Den mest sikre udluftning får du med en elektrisk ventilator. Du kan købe dem til priser fra få hundrede kroner og op til mange tusinde. Prisen afhænger af, hvor avanceret ventilatoren skal være, og om den fx kun skal stå for udsugningen i dit badeværelse, eller om den er en del af et større luftudskift-nings- og varmegenvindingsanlæg, der omfatter hele huset.
Den store fordel er, at ventilatoren arbejder automatisk Du behøver altså ikke at huske på at åbne/lukke vinduer osv. Men til ulemperne hører støjen og udgiften til den strøm, som ventilatoren bruger.
Skal du bare have en ventilator, der kan sørge for at holde dit badeværelse fri for fugt og skimmelsvampe, er investeringen overkommelig. Bor du i træhus, klarer du alt monteringsarbejdet selv. I murstensvægge er det lidt mere kompliceret, fx skal du have fat i et diamantbor, der kan arbejde sig vej gennem den hårde mur.
For at der ikke skal dannes undertryk i badeværelset, når ventilatoren kører, skal du sørge for, at der kommer ny luft ind, fx via en sprække under døren.
Styringsmekanismer
Den elektriske ventilator kan styres på flere måder. Den enkleste er, at du tænder og slukker på en kontakt - evt. med en forsinkelse på, så den kører videre i et antal minutter, efter at du har slukket. Men der er selvfølgelig den risiko, at du glemmer at slukke, og så bruger du bare strøm, indtil en anden slukker for dig.
Vil du gardere dig imod det, kan du købe en ventilator med automatik, enten tidsstyret, styret af en bevægelsessensor eller nok mest relevant i badeværelset - fugtstyret. Med fugtstyring starter din ventilator, så snart luftfugtigheden når op på en vis mængde, fx når du går i bad. Og den bliver ved med at køre, til luften igen er nede på en normal fugtighedsgrad.