Nogle småskader og skavanker er blot kosmetiske og relativt harmløse. Andre kan føre til større skader og være decideret ødelæggende for dit hus, hvis du lader dem vente for længe. Heldigvis kan de fikses hurtigt, nemt og flot:
Reparation: Skift terrassebræt i et snuptag
Selv om terrassen er lavet af trykimprægnerede brædder, er der gået råd i et bræt. Brættet sidder midt inde på terrassen, så det er ikke helt nemt at komme til med et koben. Vores håndværker viser dig et smart trick, så brættet kan skiftes på under 1 time.
VIDEO: Skift brættet i et snuptag
Reparation: Fjern bulen i glasvævet
Når pudsen går løs, eller limen slipper glasvævet, resulterer det oftest i små buler på væggen. De er både grimme og irriterende, men heldigvis er de også ganske lette at slippe af med.
SÅDAN: Fjern bulen i glasvævet.
Reparation: Sæt hængslet fast igen
Når skabshængslet først er gået løs, nytter det ikke bare at skrue det fast igen. Selv ikke med større eller længere skruer holder det i det lange løb. Men hvis du bruger et lille trick med en såkaldt lus, får du en holdbar reparation.
SÅDAN: Sæt hængslet fast igen.
Reparation: Luk hullet i gulvet
Et hul i gulvet efter et gammelt rør pynter ikke ligefrem, og det trækker sandsynligvis også nede fra krybekælderen. Derfor skal hullet lukkes.
SÅDAN: Luk hullet i gulvet.
Reparation: Ret havelågen op
Når havelåger hænger og støder på i bunden, er det som regel, fordi de ikke er lavet helt efter bogen. En skråstiver fra nederste hængsel og diagonalt op til modsatte hjørne løser problemet.
VIDEO: Ret havelågen op.
Reparation: Sæt det løse håndtag fast igen
Et løst dørhåndtag er irriterende. Og når rosetten, som holder håndtaget, ikke længere kan skrues ordentligt fast, har du et problem. Se her, hvordan du løser problemet.
SÅDAN: Fiks det løse håndtag.
Reparation: Skift den knækkede tagsten
Huller i taget er kritisk. En enkelt kraftig byge kan hurtigt betyde, at en lille, billig reparation udvikler sig til en stor, dyr vandskade. Så hold øje med dit tag, og skift de ødelagte tagsten hurtigst muligt.
VIDEO: Skift den knækkede tagsten