Den enkle kunst at støbe en bund under sit hus

Et støbt betongulv på jorden lyder som den enkleste bund, man kan lægge i sit hus - men der er sket en del, siden Henrik Poulsens bedstefar støbte gulv midt i forrige århundrede.

Det moderne terrændæk er et sindrigt forsvarsværk, hvor lag på lag skiller huset fra kulde, fugt og farlige luftarter, og hvert lag skal bygges af bestemte materialer og efter bestemte forskrifter, for at dækket lever op til bygningsreglerne. Og så skal terrændækket naturligvis bære gulvet - og hjemme i Henrik Poulsens tilbygning skal det stå for opvarmningen og bære en skillevæg.

Men Henrik søgte råd hos håndværkere, blandt venner og på nettet og kunne snart overbevise sine kolleger om, at bare de gav en hånd, var det nemt og hurtigt overstået:

"Nederst lægger vi lecanødder. Det tager ingen tid. De ligger allerede klar hjemme i vores have i store sække."

"Oven på dem lægger vi flamingo, så fugtspærre og radonspærre."

"Varmeslangen binder vi fast på armeringsnet, og så kommer betonkanonen med en type beton, der fordeler sig helt af sig selv. Det er pærenemt!"

Princippet var helt rigtigt, selv om Henrik glemte en detalje eller fem, som vi kommer nærmere ind på i artiklen. Og havde det ikke været helt usædvanlig varmt, mens betonkanonen forsøgte at finde vej, var det måske også gået lige så nemt, som Henrik lovede os.

Nu endte det med, at de øverste millimeter på et i øvrigt glimrende terrændæk – nu vi selv skal sige det – måtte justeres med et tyndt afretningslag.

Det er ikke usædvanligt, men havde vi for en sikkerheds skyld lejet udstyr til at vibrere betonen på plads, ville Henrik sikkert have sparet den ekstraudgift. Så blev vi så meget klogere. Og vores redaktør brummede tilfreds. Det er godt at lære af sine fejl, men det er bedre at lære af andres, hævder han.