Mursten og mørtel er simple råvarer, men at sætte dem sammen til en mur er en stor udfordring, når man aldrig har prøvet det før. Selv en så optimistisk selvbygger som Henrik Poulsen begyndte at se sig om efter en håndværker, da familiens nye tilbygning var så langt, at der skulle mures en smal ydervæg af tegl op om den bærende indervæg og isoleringen. “Jeg skal have fundet en murer, det har jeg ingen forstand på,” betroede han sin faste ankermand på byggeriet.

“Det behøver du ikke, for det har jeg,” sagde Peter Svendsen, der havde bistået Henrik Poulsen under opførelsen af den 36 kvadratmeter store tilbygning, som bladets læsere har fulgt de seneste numre. På det støbte fundament var nu rejst en bærende indervæg af gasbetonblokke, som taget allerede lå på.

“Det tager mange år at blive en dygtig murer, men du skal jo ikke opføre en katedral,” forklarede Peter Svendsen, arkitekt og multihåndværker gennem mange år på Gør Det Selv. “Muren skal ikke bære noget, og den støttes af de murbindere, du har sat i indervæggen. Du kan vælge de mest enkle løsninger – og få det helt, som I har drømt om.”

For det første skulle Henrik mure i det mest simple mønster: halvstensforbandt, hvor hver sten lægges midt over en fuge i foregående lag, og indrette alle vandrette mål i muren på bredden af hele og halve sten. Mere komplicerede mønstre gør det nemlig langt mere kompliceret at få tingene til at gå op i kanterne, og med teknikken her skal Henrik skære så få sten til som muligt. For det andet skulle Henrik gøre det let at tjekke sit arbejde ved at sætte stolper op i hjørnerne og strege målepinde op til både vandrette og lodrette mål. Og for det tredje skulle han undervejs fylde fugerne ud og fi ltse muren – altså trække den over med et tyndt lag mørtel. Filtsningen slører små skønhedsfejl, og ved at fi ltse undervejs kan Henrik bruge samme mørtel som mellem stenene og behøver ikke bekymre sig om, om han sviner lidt med mørtlen på stenene.