Let
Svær

En fyrretræstrappe er utrolig flot, når den lige er sat op. Men blødt fyrretræ og koncentreret trafik er en dårlig kombination. Så trinene kommer hurtigt til at se slidte ud.

Du kan komme langt med jævnlig slibning og lakering, men det er et tidskrævende og hårdt arbejde.

Eller du kan gøre, som vi har gjort her: beklæde trinene med bambus - noget af det hårdeste og mest slidstærke materiale, der findes på markedet. Det er praktisk talt umuligt at slide ned, og så er problemet løst - én gang for alle. Trappen holder sig pæn, hvis blot du giver den lidt olie et par gange om året.