Byggevejledning
Let
Svær

Enhver modelbygger, der som dreng har samlet en britisk jager fra 2. verdenskrig med lim og klistermærker, vil føle sig hjemme, når han pakker trin, vanger, skruer, stænger og wirer op. Det hele er gjort klar, men der ligger stadig mange timers arbejde forude, før den elegante trappe med korte, svungne trin snor sig op til tagetagen på en enkelt vange af stål midt under trinene.

Trappen fra Timberman er modellen Berlin med asymmetriske trin, så hvert trin inviterer til at blive betrådt i en bestemt side. Det gør det muligt at nå mellem de to etager på meget lille plads, og det får trappen til at syne meget let i rummet. Og som med modelflyet er der masser af udfordringer forude. Heldigvis, ellers kunne man jo have ladet en anden samle den!