Problem:

Vi skal have indrettet en hems over børnenes værelse og vil godt have en sikker trappe/stige, som ikke fylder ud i rummet. Kan I hjælpe os der?

Løsning:

Du kan lave en solid stige af to brædder og med rundstokke som trin. Du borer 2 cm dybe huller med 25 cm’s afstand i sidebrædderne (vangerne), limer og skruer rundstokke fast i hullerne – og så er stigen færdig. Buk to bøjler af fladjern, og gør dem fast på stigen. Skru et jernrør på væggen med rørbæringer et par cm ude, så bøjlerne kan nå rundt om røret.

Læs også: Udnyt pladsen under sengen

Step 1:

Mål ud til vangerne, og sav dem til. Husk at save bunden skråt af.

Step 2:

Bor huller til trin for hver 25 cm. Her er det huller til 25 mm rundstokke.

Step 3:

Lim og slå trinene i hullerne. Slå forsigtigt, eller læg en klods imellem.

Læs også: Byg en sæbekassebil

Step 4:

Slå den anden vange på. Husk at komme trælim i hullerne først.

Step 5:

Skru trinene fast udefra. Bor for gennem vange og trin.

Step 6:

Skru to støttebøjler fast. De skal gå ud over et rør, som skrues på væggen.

Læs også: Byg til børn