Intro
Vejledning
01
Klargør trappen
4
Trin
Før du kan lave en ny belægning, skal trappen gøres helt ren. Overfladen skal være jævn, så laminatstykkerne kommer til at ligge på et fast underlag uden lufthuller under. Hvis underlaget ikke er jævnt, skal det rettes op, før du går i gang med de nye trin.
Trappen består af ukomplicerede rektangulære trin og vinklede trin. Arbejdet udføres ad to omgange, hvor du starter med at skære de nemme rektangulære trin og lister til, før du laver de mere komplicerede.
Før du begynder at skære laminatstykkerne til, er det vigtigt, at endnu intakte stykker vænner sig til indeklimaet. Derfor skal du tage materialerne ind i det rum, hvor de skal lægges, mindst 48 timer før brug.
Fjern den gamle klæber med en spartel. Du kan også bruge en multicutter til at skære resterne fri.
Slib trappen helt ren med slibepapir. Når du har fjernet lim og tæpperester, skal du slibe trappen, så overfladen bliver helt jævn. Hvis du efterlader limrester, kan parketlaget ikke lægges pænt.
02
Skær de lige trin til
3
Trin
Det er tid til at skære de første trin. Start ud med de trin, der ligner regulære rektangler. Mål trindybden i begge sider af trinnet, før du skærer. Hvis trinnet er skævt, så opdager du det nu og kan kompensere for det.
Mål laminatbrædderne, så de passer præcist til trinnet minus en 3 mm fuge i hver ende. Brug en vinkel til at sikre rette vinkler. Skær også stødtrinnene (de lodrette stykker). Lav dem 3 mm for korte.
03
Lim de lige trin fast
4
Trin
Nu er det tid til at lime de første trappe- og stødtrin fast. Når de sidder der, kan du begynde arbejdet med de mere komplicerede vinklede trin, som kræver mere opmåling og præcis tilskæring.
Når du limer laminatstykkerne fast, er det vigtigt, at du vælger et limprodukt, som kan hæfte på underlaget. Du skal desuden være opmærksom på, om den lim, du vælger, kræver, at du maler et grundingsprodukt på, for at limen kan hæfte korrekt.
Lim de første trin fast. Sørg for, at limen er fordelt jævnt, enten sprøjtet i et gitter eller smurt på med tandspartel. Du kan både anvende montagelim og parketlim - bare du sørger for, at limen passer til underlaget.
Saml laminatstykkerne til ét, før du lægger det på plads på trappetrinnet. Læg det samlede laminatstykke, så det støder ind mod kantlisten.
Stødtrin monteres efter trappetrin. Når du har lagt et trappetrin, påføres det tilsvarende stødtrin lim på bagsiden og løftes på plads på den lodrette flade bag trinnet.
04
Skær og montér de vinklede trin
3
Trin
Det er tid til at lave de vinklede trin. Ligesom ved de nemme rektangulære trin skal du starte med bunddelen af kantlisterne, som skal skæres til, så de passer på de skæve trin, og derpå skrues fast.
Skær trinbrædderne til. Det er vigtigt for slutresultatet, at trinbrædderne er præcist skåret til, så vær tålmodig, når du måler op og overfører resultaterne. Den opgave klares nemmest med en smigvinkel.
05
Afslut med toplister og fleksible fuger
5
Trin
Nu er arbejdet næsten færdigt. Du mangler blot at montere den øverste del af listerne, som skrues på plads i underdelen med de medfølgende montageskruer.
Bagefter skal der laves elastiske fuger i de indadvendte hjørner mellem såvel trappetrin og stødtrin som langs væggene i trappeskakten. Fugerne mellem to stykker laminat laves i silikone, mens fugerne langs væggene laves i akryl.
Den øverste del af kantlisterne skal nu skrues fast. Toplisten lægges på bundlisten, så skruehullerne i toplisten ligger oven på det tilsvarende gevind i den underliggende liste. Derefter skrues toplisten på plads ved hjælp af de medfølgende skruer.
Læg en akrylfuge mellem væg og trin. Vælg en farve, der passer til væggen, der møder trappetrinnet, og husk at maskere kanten af trappetrinnet med malertape, før du fuger.
Brug en silikonebaseret fugemasse i gabet mellem trappe- og stødtrin. Her bør du vælge en fugemasse i en farve, der er diskret i forhold til laminatparkettet.
Bland vand og opvaskemiddel i en blomsterforstøver. Sprøjt en smule af blandingen på silikonefugen.
Materialer
- Laminatgulv - her Logoclic New Classico
- Kantlister - her Küberit Euro-Step Champion 320 (købt på nettet)
- Montagelim el. parketlim - limen skal passe til underlaget.
Tidsforbrug
Arbejdet tager ca. en weekend.
Pris
300-450 kr. pr. meter, afhængigt af trappens dybde.
Sværhedsgrad
Der skal en del præcise opmålinger og skarpe snit til for at lave flotte brædder og kantlister.
Video
Tips & Tricks
Spar penge med andre kantlister
Kantlisterne Küberit Euro-Step Champion 320 er supersmarte, men koster 3 til 4 gange så meget pr. meter som billigere alternativer, og Küberit-listen skal bestilles på internettet.
Hvis du vil afslutte trappen med en anden type kantliste, kan det sagtens lade sig gøre. Du skal dog justere vejledningen og sørge for, at gulvbrædderne skæres, så trappetrin og stødtrin mødes korrekt ved den liste, du vælger.