Byggevejledning
Let
Svær

Hvordan bygger man en trappe?

Nu tænker du måske: “Hvordan bygger man en trappe - altså ikke et dyrt samlesæt, men en rigtig byg selv trappe”.

Svaret er, at du faktisk selv kan bygge en trappe, som kommer fuldt på højde med de færdige samlesæt fra trappefirmaerne. Men til væsentligt lavere pris og lige så flot udseende. Oven i købet får du en byg selv-trappe, der er let at samle.

Byg selv trappe og spar besværet

Hvis du køber et samlesæt til en trappe som denne, kommer du let af med 20.000-25.000 kr., hvis den skal have lukkede stødtrin og trin af egetræ.

Den skal samles, før du kan montere den, hvilket kræver meget plads, og det er ikke let at få alle trinene til at ramme ind i udfræsningerne på de to sider (vanger), heller ikke selv om I er to om det.

Med Gør Det Selv\\\\'s trappe får du en komplet vejledning, hvordan man bygger en trappe og slipper for alle problemer.

Byg selv trappe på den nemme måde

Byg selv-trappens trin skæres ud af 38 mm tykke egetræsbordplader. Stødtrin og sideplader skæres ud af 10 mm MDF-plade.

Så begynder du med at montere vangerne mellem gulv og loft. Herefter sætter du sideplader på, lægger et trin – og følger efter med nye sideplader og trin skiftevis.

Bagefter monterer du stødtrin på lister, spartler og maler – og så er byg selv-trappen færdig. Det kan ikke være nemmere.

Trappen samles, mens den monteres, i modsætning til et normalt trappesamlesæt, der samles først. Du slipper desuden for at fræse ud i vangerne til trinene, så alle kan være med her.

Få komplet vejledning til trappe

Det er selvfølgelig vigtigt, at byg selv-trappen ikke er for stejl, og at trinhøjden passer. Du kan nemt regne dig frem til den rette vinkel på sidepladerne, så trappen bliver god at gå på.

Prisen for materialer er cirka 4.000 kroner inklusiv maling. Det tager 3-4 dage at bygge gør det selv-trappen, dertil kommer maling og tørretid.

Hent artiklen ”Så nemt bygger du en trappe” og få svar på, hvordan man bygger en trappe – komplet med byggevejledning, materialeliste og masser af tips til en byg selv-trappe.

LÆS OGSÅ: Maling af trappe - så det holder!