Problem:

Der er røget en bid af kanten af betontrappen foran vores hoveddør. Hvordan klarer jeg den, bare sådan i en håndevending?

Løsning:

Rens skaden med vand, og mal den over med en tynd cementvælling. Bland en smule reparationsmørtel op (køb den færdigblandede, som kun skal tilsættes vand). Mørtlen skal være våd, men må ikke løbe.

Hold nu et pudsebræt fast på den lodrette flade, og fyld beton i bagved. Tryk betonen godt ned, mens du glatter den lodrette side med pudsebrættet i små cirkelbevægelser. Fortsæt med at glatte den vandrette flade.

Læs også: Stærk trappe med klinker