Byggevejledning
Let
Svær

Et solidt rækværk ved nedgangen til kælderen er ikke bare pænt, det er både vigtigt og påkrævet, så ingen falder ned og slår sig. Det er heldigvis ikke svært selv at bygge det både pænt og sikkert – heller ikke, selv om den støbte betonskakt er hård at gøre noget fast i.

Faktisk ender vi med at udnytte den hårde bund til at gøre det let at løfte det nye rækværk af i den ene side, så det er nemt at bakse lange ting som familiens kanoer op og ned i kælderen trods de mere sikre omgivelser.

Rækværket bygger vi af elementer i ganske få størrelser. Stolper, vandrette lister på begge sider oppe og nede, de lodrette balustre og håndlisterne, mere skal der ikke til. Derfor er det en fordel at have en kapsav, så du nemt kan skære delene ud i ens længde, og så får du brug for en stor borehammer.