Byggevejledning
Let
Svær

Flot ser den ud, den nye fladskærm, når den hænger på væggen, men set fra siden er den ikke nogen skønhedsåbenbaring. Og ledningerne, der snor sig ned ad væggen til strømudtag, harddiskoptageren og spillemaskinen, ødelægger det samlede indtryk.

Løsningen her, som fjerner alle synlige ledninger og lader fladskærmen sidde plant med væggen, kræver, at du kan bygge en væg i mdf-plade og sætte den op, så du kan komme ind til bagsiden, når der skal flyttes ledninger mv. Her har vi muligheden for at bygge en skrå væg, men der findes andre muligheder, som du kan se sidst i artiklen.