Bill Gates og andre computernørder fik ret. Den personlige computer er uundværlig i det moderne samfund. Men de fik ikke fortalt, at alle de elektroniske maskiner kræver plads. Komponenter, der stables op på et bord forbundet med et virvar af ledninger. Der skal orden i alt dette, før der bliver plads til “chaufføren”. Hvordan du kan løse det problem, giver vi dig et eksempel på her, hvor selv gulvpladsen er udnyttet. Vi har hævet gulvet 20 centimeter, så der er blevet plads til otte store skuffer under det nye gulv. Billederne viser ikkeumiddelbart, at vi befinder os i en lille stue. Den ene væg er blot 205 centimeter bred, inden vi rammer en dør. Og foran arbejdspladsen findes en spisekrog med faste bænke, så vi kan kun gå 145 centimeter ud i rummet, når skufferne skal kunne trækkes ud. Vi har altså et gulvareal på 145x 205 centimeter.