Ved ombygningen af en gammel bondegård skulle gulvet brækkes op. Det viste sig, at plankerne stort set var friske, selv om de har ligget på den bare jord i 100 år. Synd og skam, om de skulle ende i en brændeovn – det var til gengæld helt oplagt at bruge en del af dem til et langbord. Langbordet har fået en renæssance, og markedet er fyldt med produkter af nyt træ, der er bejdset og antikpatineret – de flotteste er stinkende dyre, og de billigste er lavet af sildekassetræ. Begge typer mangler »duften« af en svunden tid. Materialer fra den tid blev fremstillet af træ, der ikke var pacet frem, men havde tid til at vokse sig stort og stærkt. Kun det solide kernetræ blev brugt til gulve og møbler. Disse ting forenet med snedkerens sans for detaljer og håndværksmetoder er årsagen til, at så mange gamle møbler har overlevet generationers brug. Det viste bord er 220 cm langt og 80 cm bredt, målene er taget fra et gammelt langbord i en antikvitetsforretning. Der er mageligt plads til otte personer og til ti, hvis bordenderne tages i brug. Du kan sagtens ændre på målene, hvis du ønsker et kortere eller bredere bord. Bordet er samlet med tap og taphuller, og – på nær nogle få »usynlige« steder – uden brug af søm og skruer. Dog er vi fulgt med tiden og har anvendt overfræseren til fremstilling af taphuller, men hvis tålmodigheden rækker, kan dette arbejde også håndlaves.