Vi har fået bordet præcist, som vi vil have det helt uden selv at holde et svejseapparat i hånden. Det eneste vi havde med til smeden, var en simpel skitse.

Vi har fået bordet præcist, som vi vil have det helt uden selv at holde et svejseapparat i hånden. Det eneste vi havde med til smeden, var en simpel skitse.

Sofabordet her er et godt eksempel på, hvad du kan bruge smeden til. Vi ville have et sofabord med metalstel, og det fik vi helt uden at svejse. Det eneste, vi skulle gøre inden, var at tegne en simpel skitse og give smeden de rette mål.

Det gør smeden:

25 x 25 mm firkantrør bliver klippet til og svejset sammen. Firkantrør er så billigt, at du kan lave selv ganske store borde eller reoler, uden at det bliver ret dyrt.

Når rørene er samlet, bliver de værste grater og skarpe kanter slebet til med vinkelsliberen.

Når du kommer hjem, er stellet lige til at behandle med affedtning og efterfølgende maling.

Det gør du:

Først skal stellet affedtes. Det er en forudsætning for, at det kan males. Affedtningen foregår med fortynder udendørs iført handsker eller indendørs iført handsker og åndedrætsværn.

Så skal der males med en god metalmaling i den farve, du ønsker. Det skal tørre, og så er det tid til selve bordpladen. Den kan fint købes på mål i byggemarkedet, der har masser af plader i forskellige træsorter. Bordpladen her er af egetræsstave, der er limet sammen. Bordpladen er skruet fast igennem stellet nedefra.

Download hele artiklen og se flere projekter i metal.