Med et bræt som bund her kan pallen bruges til fx jordbær.

Med et bræt som bund her kan pallen bruges til fx jordbær.

1. Pallen blev til en plantekasse

"Da jeg havde en palle i overskud og et stort stykke bart plankeværk, som jeg godt ville bruge til noget fornuftigt, fandt jeg på at lave pallen om til en plantekasse.

LÆS OGSÅ: Plantekasser

Jeg har vendt pallen på højkant og brugt de tværgående brædder som sider til aflange bede ved blot at fastgøre et bræt som bund forneden. Nu gror der jordbær i fin plukkehøjde. N.A."

Du kan nemt lave et hyggeligt sofa-arrangement med et par paller og masser af puder.

2. Hyggeligt sofahjørne af paller

"Jeg har bygget et sofahjørne af paller, som jeg har samlet og malet hvide. Jeg har brugt fire paller i alt, som er samlet to og to, så de kommer lidt op i højden. Oven på begge sæt paller har jeg monteret en plade af krydsfiner, som er skåret til, så den passer præcist til pallen.

GALLERI: Fantastiske projekter med paller

Pladerne gør, at hynderne, der skal ligge ovenpå, bliver mere behagelige at sidde på, da afstanden mellem brædderne på pallerne ikke kan mærkes, når de ligger på en plade. Hynderne er lavet af skumgummi, som er skåret til, så de passer oven på pallerne. Bagefter er de betrukket med stof.

Sofaerne har ikke rygstøtte – der er blot brugt en masse puder. Så det er nemt at skifte farverne ud i stuen ved at ændre på stof og puder. Sofaen kan også ændres til én lang, da den er fleksibel med to moduler. D.D."

Oven på pallerne er monteret plader af krydsfiner, så hynderne har et ordentligt underlag.

3. Enkelt brændestativ med en palle som bund

"Mit brænde havde brug for en tør opbevaringsplads. Det har jeg lavet af en palle, som jeg har lavet sider og overdækning på.

BYG SELV: Smart løsning til tørt brænde.

Tre af siderne er lukket med brædder med lidt afstand imellem, så der kan komme luft til træet. På forsiden er der kun brædder i bunden, så jeg kan få fat i brændet. K.S."

Taget består af et par stumper trapezplade.

VIGTIGT: Pas på farlige kemikalier i pallerne!

Brug altid EUR-paller eller DS-paller til dine byggeprojekter. Det er i særlig grad vigtigt, hvis du bygger møbler til indendørs brug eller plantekasser, hvor der skal vokse spiselige afgrøder.

LÆS OGSÅ: Fyrer du ulovligt?

EUR-paller og DS-paller bliver nemlig varmebehandlet mod insekter og svampeangreb, mens andre typer paller kan være trykimprægnerede.

I nogle lande behandles paller også med giftgassen metylbromid, der er sundhedsskadelig – og i øvrigt forbudt i Danmark.

Ligger du selv inde med en god ide til et projekt bygget af paller, så del det meget gerne med os i Forum.