Byggevejledning
Let
Svær

Konservesdåser har det med at blive væk bagest i skabet, og bruger du mange af samme slags, er reolen her rigtig smart til at holde styr på dem og sikre, at du bruger den ældste først. Inspirationen kommer fra USA, hvor det er meget udbredt at udstyre køkkenet med en dåsereol efter princippet “først ind – først ud”.

Du stopper hver type dåse ind ét sted, og så triller de på rad og række gennem reolen og dukker op i samme orden, som de blev lagt ind i.

Dåsereolen kan rumme mange dåser på lidt plads, i alt cirka 35 dåser. Har du brug for mere plads, bygger du flere reoler og stabler dem oven på hinanden. Husk at kontrollere målene pådet skab, som reolen eller reolerne skal sidde i, for der er forskel på de indvendige mål i skabene.

Reolen bygges på en eftermiddag af nogle stykker MDF-plade eller krydsfiner, der samles med lim og dykkere. Du kan male reolen, lakere den eller blot lade den stå, som den er.