Der bliver klatret og grinet i børneværelset hos familien Weinreich. Der er nemlig masser af plads at boltre sig på, efter at far Carsten byggede en fire meter lang hems, som fungerer som seng for familiens to børn.

Projektet blev sat i gang, fordi det nybyggede børneværelse viste sig at være lidt for lille til børnene. Deres to senge fyldte det meste af gulvet, så der var ikke meget plads at lege på. Men det er der heldigvis nu.

Faktisk bruger den nye seng slet ingen gulvplads. Den er nemlig alene fæstnet i væggene. Det enest , der bruger lidt gulvplads, er stigen, som er hængt op på sengen, men som ikke bærer andet end sig selv. Det giver plads.