Når standardmål ikke kan forenes med det rum, et møbel skal passe ind i, er der penge at spare for gør det selv-folket. Vi bruger den gode gamle snedkermetode med en forramme, der passer både til rum og låger. Her skaber vi plads til tre låger og tre skuffer med en bredde på 60 cm, men en forramme kan tilpasses alle lågehøjder og -bredder. Metoden kan altså anvendes alle steder, hvor der er plads til et skab.