Intro
Vejledning
01
Sådan gør du
9
Trin
Skær træet til. Vi bruger en rundsav med en føringsskinne. Med rundsaven er det nemt at få helt præcise, lige snit.
Gør træet til klodserne klar. Hylderne bliver holdt adskilt af de fire klodser. De består alle af tre stykker træ på 15 x 15 cm limet sammen.
Lim klodserne sammen. Smør et godt lag lim på toppen af hvert stykke, og sæt dem i spænd med skruetvinger. De skal sidde helt lige sammen, kant mod kant. Tør overskydende lim af.
Slib kanterne. Er der størknet lim, kan det fjernes med et skarpt stemmejern eller en kniv. Bagefter slibes kanterne helt glatte med en excentersliber med korn 120.
Slib hylderne. Inden du limer klodserne på hylderne, skal de også slibes helt glatte med korn 120. Det er umuligt at gøre, når klodserne er limet på.
Lim to hylder sammen om en klods. Sørg for, at klodserne følger kanterne i forhold til de to hylder, der skal limes sammen.
Endnu en klods limes på. Vælg et andet hjørne end det, den første klods sidder i. Lim en klods under en af pladerne, og sæt den i spænd.
Lim hele bordet sammen. Alle fire hjørner får en klods. Klodserne danner nærmest en spiralform op langs hele bordet.
Materialer
- 12-mm-krydsfinerhylder, 50 x 50 cm, 4 stk.
- Krydsfiner til klodser, 15 x 15 cm, 12 stk.
- Trælim
Tidsforbrug
Et par dage. To timers effektivt arbejde - resten er tørretid.
Pris
Dette bord har kostet ca. 700 kr.
Sværhedsgrad
Der er intet svært i dette projekt.