Byggevejledning
Let
Svær

Det er et helt værksted, vi bygger her: en rummelig kasse med låg, en åben værktøjskasse og et lille arbejdsbord. Lige til at klipse sammen, så bordet – der også er håndtag for den åbne værktøjskasse – kommer i arbejdshøjde. Og så kan du vippe hele herligheden op på hjul og trække den rundt i verden til det sted, du lige nu står og har brug for værktøjet og et sted at arbejde. Du får her en færdig opskrift, men ligesom vores mobile værksted er præget af de materialer, der stod i rodekasserne på værkstedet, er det oplagt, at du leger videre, så kasserne passer til dit værktøj og laves af de materialer, du har liggende.