30 eksperttips om gips

Gipspladen er en gave til gør det selv’eren. Den er nem og hurtig at arbejde med, og den giver stærke og helt glatte overflader. Her har vi samlet vores allerbedste tips.

1. Læg træ i stolperne
Skal du sætte en dør i den nye væg af stålprofiler, er det en rig­ tig god idé at lægge en trælægte ind i profilet på begge sider af døren. Træet forstærker stålpro stålpro­ filen og giver dig en god bund at skrue dørkarmen fast i.

2. TO LAG ER BEDST
Gipsplader er relativt billige, og ofte betaler det sig at bygge med to lag gips i stedet for ét. Konstruktionen bliver stærkere, den isolerer bedre mod støj, er mere plan og kan bære tungere tunge ophængning.

3. LAD TUSCHERNE LIGGE
Til opmærkning er en almindelig blyant klart bedst. Tømrerblyantens brede streg kan gå ud over præcisionen, og kuglepen og tusch kan være svære at dække med maling.

4. Vælg den rette skrue
Det trompetformede hoved er vigtigt for at kunne undersænke skruen uden at beska beska­ dige gipspladen, men til den hårde vådrumsgips og fibergips er hoved­ erne smallere. Ofte er der modsatrettede fræseriller under hovedet, som presser pladen mod underlaget, mens der skrues. Skruegan Skruegan­ gen bestemmes af, om du bygger skelettet i stål eller træ. I alle tilfælde skal du købe skruer, som er skabt til dit byggeprojekt.

5. BRUG GIPS I STEDET FOR AT KÆMPE MED PUDS
Er den indvendige murstensvæg hullet og ujævn, er det ofte nemmere at rette den op med en gipsplade frem for at kaste sig ud i at pudse eller spartle væggen jævn. Ofte vil det også være billigere.

6. HELT LIGE MED STÅL
Selvom træ har mange gode egenskaber, er det aldrig helt lige. Bygger du væggens eller loftets skelet af trælægter, vil træets krumninger altid anes på den færdige overflade. Stålprofiler er derimod helt lige. Og selvom de tynde profiler kan virke skrøbelige, så giver kombinationen af sti stive gipsplader og profilerede stålstolper en lige og stærk konstruktion. Stålprofilerne er lidt dyrere, men vejer mindre og er lettere at håndtere og nemmere at arbejde med.

7. Streg op til skruerne
Mens du har pladerne på bukke, kan du med fordel strege op, hvor skruerne skal sidde. Så undgår du at skyde forbi, når du sætter skruerne inde midt på pladen.

8. Undgå fals i hjørner
Gipspladernes lange kanter har en fals, som du skal undgå at begynde en flade med. Falsen er god, når to plader mødes, for den har plads til armering og spartelmasse. Men stødes pladen ind i et hjørne, skæres falsen væk. Derfor skal afstanden mellem væg og første stolpe være mindre end mellem de resterende stolper.

9. Fibergips kan limes
Har dine fibergipsplader spartelkan spartelkan-ter ter som andre gipsplader, samles de på samme vis med armeringsstrim armeringsstrimler ler i spartelmassen. Men har dine fifibergipsplader bergipsplader rette kanter uden fals, limes de sammen med en speciel lim, der holder pladerne fikseret i forhold til hinanden. Limede samlinger spartles uden brug af armeringsstrimler.

10. KLIP STÅLPROFILERNE TIL
Bygger du skelettet i stålprofiler, er pladesaks helt uundværlig. For selvom profilerne kan saves over, går det både nemmere og hurtigere med saksen. Vær opmærksom på, at de fleste sakse både findes i en højre- og venstrevendt udgave.

11. SAML STÅLPROFILERNE MED EN TANG
Profilerne kan samles med specielle selvskærende skruer med fladt hoved, som ikke sidder i vejen, når pladerne skrues udenpå. uden Men en kvikkere løsning er dog at bruge en fiksertang, som kan købes til omkring 300 kroner.

12. MÅL OG MÆRK OP MED DET SAMME VÆRKTØJ
Talmeteret er et genialt gipsværktøj, der minder en del om et almindeligt målebånd. Men her kan båndet låses, så du nemt kan overføre et mål direkte på gipspladen, uden at du skal huske på tal. Under talmeteret sidder der nemlig to spidser, som du kan ridse i pladen med.

13. SKÆR PLADERNE MED HOBBYKNIV
Der er ingen grund til at save de lige sider til med en sav. Pladerne tilpasses meget nemmere ved at skære gennem pappet på den ene side med en hobbykniv og knække pladen over en skarp kant.

14. FÅ HJÆLP TIL LOFTET
Det er tungt arbejde at sætte gipsplader op. Og når du bygger loft, er det så godt som umuligt at tumle pladerne på plads og skrue samtidig. Men med en gipshejs kan du nemt få pladen på plads, mens du har begge hænde - fri til at skrue. Du kan købe et hejs fra omkring 1.000 kroner eller leje et i byggemarkedet.

15. Hæng op, så det holder
Skal du hænge tunge hylder, skabe eller lignende op i din gipsvæg, er det en god idé at bruge en specialplug, som former en “stjerne” på bagsiden af pladen.

16. STØT KANTER UDEN FALS
Er du nødt til at samle gipskanter uden spartelfals, skal samlingen være understøttet, så den enten ligger oven på en lægte eller er sikret med fx et stålbånd mod næste pladelag. Hold en afstand mellem pladerne på et par millimeter, og affas kanten med en gipshøvl eller en skarp kniv, så der er plads til spartelmasse.

17. BRUG PLADERNE SOM ARBEJDSBORD
Et par bukke med et par lægter mellem er en perfekt arbejdsplads, når du skal tilpasse pladerne. Læg 8-10 plader gips op på lægterne, så bukkene står godt og stabilt under vægten. Når du skærer den øverste plade til, det let at trække snittet ud til kanten og knække pladen. Den næste plade ligger derefter klar, og når der er et par plader tilbage, fyldes stakken op igen.

18. LET ARBEJDET MED SMALLE PLADER
Almindelige gipsplader fås i to standardbredder, 120 cm og 90 cm. De brede plader giver færre samlinger, der skal spartles. Men til små opgaver, til opgaver med mange tilpasninger eller til opgaver, hvor adgangen er besværlig, kan det være en fordel med de små plader, som er nemmere at håndtere.

19. Øg styrken med karton
For at få en glat flade og en stærk væg skal spartelfalsen i samlingerne fyldes op. Lægger du en armeringsstrimmel af karton i sammen med spartelmassen, undgår du, at samlingen revner, når væggen giver sig. Du kan også bruge en strimmel selvklæbende fibernet, som dog ikke er lige så stærkt som en kartonstrimmel.

20. Læg pladerne ned på høje vægge
Normalt skrues gipsplader op stående på den korte kant. Men kan de ikke nå hele vejen fra gulv til loft, kan det være en fordel at lægge dem ned. På den måde slipper du for at sætte lægter bag kortsamlingerne, som ikke har spartelfals og derfor skal understøttes. Ved at lægge dem ned samles de korte kanter nemlig over en lægte. Bygger du i to lag, kan du skifte mellem plader på langs og på tværs.

21. Lav skruefast væg med krydsfiner
Ved du på forhånd, at der skal hænge tunge ting på væggen, gør du det meget nemmere for dig selv ved at lægge en træplade bag gipspladerne eller erstatte det inderste lag med en 12-mm-krydsfinerplade.

22. BUK GIPSEN
Selvom gipspladen er flad, kan du godt bygge rundt. En almindelig 13-mm-gipskartonplade kan bukkes til en bue med en radius på 350 cm, uden at dens karton brister. Gør du den fugtig med rent vand, kan den bukkes ned til en radius på 200 cm. En 6-mm-gipskartonplade kan bukkes helt ned til en radius på 60 cm, når den er fugtet med sæbevand.

23. Stærke hjørner på rulle
Da gipsvæggens udvendige hjørner er sårbare, skal de forstærkes. I stedet for at vælge en klassisk hjørneprofil i stål, der klipses eller skrues fast, har blandt andet Gyproc lavet en drønsmart model, der kommer på en rulle og klippes til med en saks og limes op med vand.

24. LUFTTÆT ER LYDTÆT
En stor fordel ved gips i to lag er, at du nemmere kan gøre væggen lufttæt og langt mere lydtæt. Det første lag skrues op, så der er 10-15 mm luft til alle sider. Fugen fyldes helt med akrylfugemasse, og mens den stadig er våd, skrues det andet lag op, så det går helt til kanten.

25. Perfekte samlinger på alle ledder
Almindelige gipsplader har forsænket spartelfals på de lange sider og skårne kanter uden fals på de korte. De er altså lige til at spartle sammen på de lange kanter. Til lofter, hvor kortsamlinger ikke kan undgås, kan du få gipsplader med spartelfals på alle fire sider.

26. GIPSSKO TIL DE STORE PLADER
Det inderste lag gips skal løftes op fra gulvet, og det kan godt drille, når du samtidig skal have hænderne fri til at holde pladen på plads og skrue. Med en “gipssko” kan den ene fod klare løftet, så du har hænderne fri til at gøre pladen fast.

27. STOP SKRUEN I TIDE
Gipsskruens hoved skal så langt ned, at du kan spartle hen over det. Men det må ikke gå så dybt, at det bryder gennem kartonen. Sker det, kan skruen ikke holde ordentligt på pladen. Men med en speciel bit til gipsplader får skruen den korrekte dybde hver gang.

28. SÆT FART PÅ SKRUERNE
Med en skrueautomat kan du for alvor skrue op for tempoet. Her sidder skruerne nemlig på et bånd - lige klar til at skrue i. Det eneste, du skal gøre, er at presse automaten mod pladen - så klarer maskinen resten. På den måde tager det mindre end et sekund pr. skrue.

29. BRUG EN GIPSBOKS TIL DE BREDE SPARTLER
En lang boks med en skarp og lige kant af stål eller hård plast er en god hjælp. Selv din brede spartel kan løfte spartelmassen op af den, og du kan stryge spartlen ren på den hårde kant.

30. SÆT STRØM TIL SLIBEARBEJDET
Skal du slibe mere end en enkelt væg, kan det være en god idé at købe eller leje en girafsliber. “Giraffens” runde slibetallerken giver med en smule øvelse hurtigt et ensartet, glat resultat. Desuden har du mulighed for at montere en støvsuger direkte på maskinen.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Materialer