Fundamentblokke: Med isolerede letklinkerblokke bliver fundamentet hurtigt færdigt.

Med isolerede letklinkerblokke bliver fundamentet hurtigt færdigt.

Hvordan bruges fundamentblokke?

De traditionelle H-formede fundamentblokke stilles i våd beton eller på et støbt fundament i terrænhøjde. Stenene stables i forbandt og armeres, før de fyldes med beton. Efterfølgende støbes der oven på blokkene.

Hvis du bygger et fundament med fundablokke, stiller du blokkene i forlængelse af hinanden. Herefter lægger du armeringsjern ned i blokkene, så de forbindes, og endelig kan du hælde beton i blokkene.

Hvis du bygger et fundament med fundablokke, stiller du blokkene i forlængelse af hinanden. Herefter lægger du armeringsjern ned i blokkene, så de forbindes, og endelig kan du hælde beton i blokkene.

De isolerede blokke mures sammen med mørtel på de flader, som ikke er isoleringsmateriale. Der lægges løs isolering ind i hulrummet, der opstår pga. mørtlen. De fastholdes med korrosionsfrie murbindere, så de ikke ruster.

Kælderblokke stables som de andre blokke. Der lægges mørtel på fladerne, hvor der ikke er isolering, hvorpå der armeres. Til sidst hældes beton i alle udstøbningshuller, så armeringen er helt omsluttet af beton.

Vigtigt om armering!

Armeringen er af jern, og jern kan ruste. Derfor skal der enten bruges korrosionssikker armering, eller også skal man sikre sig, at armeringen er helt omsluttet af beton, så der ikke kommer ilt til.

Særligt ved letklinker

Små letklinkerkugler (fx leca) støbes sammen til blokke, der vejer mindre, har en bedre isoleringsevne og er nemmere at bearbejde end beton. Letklinkerblokke suger ikke vand, så det er ikke nødvendigt at lægge murpap ind imellem sokkel og det støbte fundament.

Dimensioner

Fundamentblokke fås i mange størrelser, og det er vigtigt at spørge en sagkyndig, så man får de rigtige dimensioner til det aktuelle projekt. Husk også at spørge, hvor meget beton der skal bruges.

  • Fundablok
    Bredden varierer fra 15 cm til 39 cm. Højden er 20 cm, og længden 50 cm.

  • Letklinkerblok
    Bredden varierer fra 5 cm til 39 cm. Højden er 19 cm, og længden 49 cm.

  • Isoblok
    Bredden varierer fra 33 cm til 39 cm. Højden er 19 cm, og længden 49 cm.

  • Mammutblok
    Bredden er 39, 45 eller 49 cm. Højden er 40 eller 50 cm, og længden 100 cm.