Her kan du bruge armeret puds
Den smarte puds med armeringsnet løser vidt forskellige opgaver. Til nogle er det den eneste mulighed, men ofte kan du selv bedømme, om du vil ofre de lidt flere penge og arbejdstrin.
■ Ældre murværk.
Vil du dække en ældre mur med et lag puds, er armeret puds en holdbar løsning - også for den uerfarne.
■ Sokler.
Normalt kan du klare en sokkel med almindelig puds, men vender et problem tilbage, vil den armerede puds ofte løse det.
■ Meget hårdt brændte mursten.
Det kan være svært at få et pudslag til at sidde på nye, hårdt brændte mursten, men det klarer den smarte mørtel.
■ Uden på isolering.
Udvendig isolering med mineraluld eller polystyren kan dækkes med armeret puds.
Sådan opbygger du armeret puds
Når du dækker en mur med armeringsnet og forstærket puds, er de fleste trin umiddelbart som ved anden puds, men du skal ikke have arbejdet meget med traditionelle mørtler for at mærke en forskel.
Selv om du rører til samme konsistens, som du ville gøre med de klassisk mørtel, føles den mere sammenhængende, og det er, som om den selv griber fat i murværket og holder sammen.
Det gør det enkelt at få nettet arbejdet ind i det inderste pudslag og at få det til at hænge. Du kommer langt uden murerens håndelag.
Men ved det yderste pudslag er den gode klæbeevne en udfordring. Pudsen binder også godt til pudsebrættet. Du må prøve dig frem.
FORBERED UNDERLAGET: Det gamle murværk renses for løs puds. Fordybninger fyldes, så overfladen er jævn og fast. Områder med revner, der ikke med sikkerhed er blevet stabile, sikres med armeringsstål.
FORSTÆRK ALLE KANTERNE: Alle kanter forstærkes med skinner i stål eller plast med en strimmel armeringsnet. De gør det muligt at forbinde kanten med de næste net. Forneden bruges en sokkelskinne med drypkant.
DÆK MUREN MED NET OG MØRTEL: Armerings nettet arbejdes ind i den grove grundpuds, så det er helt dækket. Er du nødt til at lægge ekstra mørtel på for at dække nettet, må det kun være et ganske tyndt lag.
SLUT AF MED EN FINKORNET PUDS: Når armerings laget er hærdet et døgn, dækkes det af et eller to tynde lag slutmørtel - nettet skal stadig ligge i den yderste tredjedel af pudsen. Den hærdede puds kan males, men det er oplagt at bruge puds i den ønskede farve.
Tomme fuger og huller fyldes op for sig, når løst materiale er banket og børstet af. Mørtlen trykkes hårdt ind i fugerne, så de er helt fyldt. Under hele arbejdet fugtes underlaget, så mørtlen ikke tørres ud.
Eventuelle “levende” revner armeres med stål, der trykkes dybt ind i de fritlagte fuger i det område, der er skadet. Uanset murværket bruges her en cementmørtel eller anden stærk mørtel.
Mellem sokkel og mur gøres en sokkelskinne fast i mørtel. Den skiller soklen fra muren, så fugt nedefra ikke trækker op i facadepudsen - og den leder med en drypkant slagregn væk fra sokkelpudsen.
Hjørner forstærkes med hjørneskinner. Skinnerne forstærker kanterne mod slag, nogle typer giver en kant at styre pudsets tykkelse på. Alle skinnerne er forsynet med en bred strimmel armeringsnet.
Grundmørtlen trækkes på murværket med et stålbræt. Er underlaget ujævnt, retter du overfladen af med et bræt eller en retskinne, til den er plan.
Armeringsnettet trykkes ind i den bløde grundmørtel. Nettet klippes først til, så der er mindst 10 centimeter overlap mellem ved alle samlinger. Kan du ikke skjule nettet helt, tilføjer du lidt mørtel.
Grundmørtlen glattes, så fladen er plan, og nettet er skjult. Træk gerne lidt ekstra mørtel på, men ikke for meget. Nettet skal ligge i den yderste tredjedel af det færdige pudslag, ellers kan det give revner.
Slutmørtlen trækkes på i et tyndt lag. For at sikre, at laget bliver ensartet tykt, kan du vælge at trække den på med et glat bræt, så rette til med tandspartel og derefter glatte overfladen med den hele kant igen.