En gipsplade er ikke bare en gipsplade. De findes i et hav af varianter og kan bruges til både væg, loft og gulv.

En gipsplade er ikke bare en gipsplade. De findes i et hav af varianter og kan bruges til både væg, loft og gulv.

HVAD BRUGES GIPSPLADER TIL?
VÆGGE
Gipsvæggen bygges af et skelet, som pladerne skrues på. Mellem pladerne lægges et lag isolering. Skelettet bygges enten af trælægter eller metalskinner.
LOFTER
Pladerne kan skrues direkte på et eksisterende træloft. Eller de kan skrues på lægter af træ eller metal. Det giver mulighed for at sænke loftet.
GULVE
Skal der lægges klinker, etableres gulvvarme eller lydisoleres ned mod underboen, lægges et lag gulvgips (fibergips) før den egentlige belægning.

Hvordan skrues gipspladerne fast?

Når gipspladerne skrues fast, skal man være forsigtig, så skruehovedet ikke går igennem paplaget. Skrues skruerne for dybt i, sidder pladerne ikke ordentligt fast.

Derfor skal der bruges særlige gipsskruer, hvor undersiden af hovedet er buet, så det ikke ødelægger paplaget.

Skal der monteres to lag gips, bruges en kort skrue til det inderste lag, og en længere til det yderste. Den lange skrue skal være lang nok til at gå igennem begge lag gips og helt ind i skelettet bagved.

Skruerne må ikke rage ud over paplaget, for så kan de ikke spartles væk. De må heller ikke skrues for dybt i. Derfor kan du med fordel bruge en særlig skruebit med dybdestop. Den slipper grebet om skruen lige præcis i den rigtige dybde.

Vigtigt om vådrum!

Almindelige gipsplader må ikke anvendes i vådrum. Pappet er organisk og kan opsuge fugt, hvis vådrumssikringen gennembrydes. Sker det, er der risiko for dannelse af sundhedsfarlig skimmelsvamp.

Særligt ved gipsplader

Idéen med at lade to lag kraftigt pap omslutte en kerne af hårdt sammenpresset gips dukkede op i USA i år 1894. Først i 1940’erne blev pladerne dog almindelige i byggeriet. Da pladerne er både lydisolerende og brandhæmmende, er de ideelle til skillevægge, lofter og gulve.

VARIANTER AF GIPSPLADER
STANDARD
To lag kraftig karton limet fast på hver side af et lag hårdt sammenpresset gips. Flere tykkelser; den mest almindelige på ca. 13 mm vejer ca. 13 kg/m². Findes også i en letvægtsudgave på ca. 7 kg/m².
MED SPARTELKANTER
Pladesamlingerne skal spartles væk, og det gøres lettest, hvis man vælger plader med forsænkede kanter (spartelkanter). Disse kanter giver plads til en armeringsstrimmel og et lag spartelmasse.
LYDDÆMPENDE
De fleste har set de hullede loftsplader, som effektivt fjerner rumklang og dæmper støjniveauet i et lokale. Pladerne fås i mange udformninger; nogle har endda så små huller, at de knap er synlige.
FIBERGIPS
Består ikke af gips med to lag pap udenpå, men derimod af 80 % gips iblandet 20 % papirfibre. Det giver en meget stærk gipsplade, som er lige så stærk som to almindelige plader.
FORMBAR GIPS
Nogle gipsplader er specielt velegnede til at lave runde former med. De kan bøjes temmelig meget, når de er gjort fugtige. Det kræver dog noget øvelse at opnå et perfekt resultat.
VÅDRUMSGIPS
Gipsplader til vådrum er opbygget som almindelige gipsplader. Blot er de glasfiberarmerede, og pappet er imprægneret med silikone, så det kan modstå fugt og bære vægten af evt. fliser.

TILBEHØR
PLADEHEJS
Skal der monteres store gipsplader i loftet, er en gipspladehejs nærmest uundværlig. Når pladen ligger på hejsen, køres den op under loftet, og man har begge hænder fri til skruen og skruemaskinen. Kan lejes.
HJØRNEFORSTÆRKNING
Gipsplader har mange gode egenskaber, men de er ikke specielt stærke; navnlig hjørnerne er skrøbelige. Derfor monterer man en beskyttelsesskinne af plast eller metal, som dækkes af spartelmasse.
HJØRNEHAMMER
Hjørneforstærkning af plast limes fast, mens metalskinnerne kan skrues fast. Det bedste er dog at bruge en særlig hjørnehammer, der med et slag fæstner skinnen til gipshjørnet. Kan lejes i byggemarkeder.