Isoleringsmateriale - råd og vejledning

Isoleringsmaterialer kommer i mange afskygninger. Vi giver dig overblikket og vejledning til, hvilke materialer du skal bruge hvor.

Isoleringsmaterialer

Isoleringsmateriale er ikke bare isoleringsmateriale. Der findes mange forskellige at vælge mellem, når du vil holde på varmen i dit hus og skære i CO2-udslippet.

De mest typiske isoleringsmaterialer tæller eksempelvis papirgranulat, lavakorn, polystyrenskum – og ikke mindst utallige former for mineraluld. Hver har de deres styrker og svagheder, som du kan læse om her på hjemmesiden.

Mineraluld - ét isoleringsmateriale med utallige former

Al mineraluld isolerer mod kulde, brand og støj, men du finder det i utallige udgaver til vidt forskellige formål.

Næsten alle isoleringsopgaver kan du løse med mineraluld. Du vælger stenuld den ene dag og glasuld den anden dag, du vælger bløde ruller det ene sted og hårde plader det andet sted – det er nemt at få fat i, det fungerer, og vi har tradition for det.

Alternative isoleringsmaterialer er absolut interessante: De hvide plader af polystyrenskum er fremragende, når du støber terrændæk. Når du bygger nye ydervægge, overlader du ofte en del af isoleringsopgaven til porebeton, og når du efterisolerer det åbne loft og hulmuren, kan du vælge spændende alternativer som papirgranulat, perlit og en lang række mere eller mindre eksotiske materialer som hør og træfibre.

Men når du skal købe isolering, ender du oftest i afdelingen for mineraluld. Og her må du kunne skelne mellem de utallige udgaver af mineraluld. Selv om de er fælles om at isolere mod kulde, brand og støj, er de hver specialiseret til at klare helt bestemte opgaver i huset. Så vores overblik over isoleringsmaterialer begynder med forskellige typer mineraluld.

Mineraluld af sten og glas

De grundlæggende egenskaber er fælles for glasuld og stenuld: • Høj isoleringsevne mod kulde, fra en lambdaværdi på 0,37 for de bløde udgaver til en smule ringere, typisk 0,41, for de hårde udgaver. • Kan ikke brænde og hindrer ild i at brede sig. • Støvet og trådene fra ulden kan genere, og arbejdet bør generelt ske med tætsiddende tøj, handsker og støvmaske. Generne er kortvarige, og der er ingen risiko for alvorlige følger. • Suger ikke vand op. Bliver ikke skadet af fugt.

Isoleringsevnen er som i de fleste andre isoleringsmaterialer, og evnen til at bremse brand og vand gør, at mineraluld bruges overalt i dit hus. Når du skal finde den helt rigtige udgave, handler det i høj grad om, hvordan trådene er samlet med den bakelitlim, som omdanner dem til plader, ruller, rørskjulere, fugestrimler og så videre – men her begynder forskellen på glasuld og stenuld også at få betydning.

STENULD er med sine filtrede tråde noget stivere at håndtere end glasuld og kan have svært ved at smyge sig ind omkring ujævnheder. Til gengæld holder stenuld formen godt, og det er især af stenuld, man laver de særligt hårde batts, du kan støbe på.

GLASULD har finere, længere tråde, der ligger mere parallelt end trådene i stenuld. Det gør glasuld i den bløde form mere elastisk og rivesikker, og glasuld kan komprimeres til cirka halv størrelse under transport og opbevaring. Den tilpasser sig lettere ujævnheder, men det kan også snyde og give hulrum, hvis den bløde uld hænger fast, når du skubber den på plads.

Blød mineraluld i måtter

Bløde måtter er langt den mest udbredte isoleringstype til gør det selv-projekter. De fås i alle byggemarkeder, men til lidt større projekter må du ofte bestille for at få dem i den helt rigtige størrelse for at undgå spild og unødvendig tilretning. Mest almindelige tykkelser er 45 og 95 mm, og det er en fordel at lægge flere lag med forskudte samlinger for at undgå kuldebroer. Prisen er omtrent den samme, om du lægger isoleringen i ét tykt lag eller to tyndere, du betaler så at sige pr. kubikmeter isolering.

Blød mineraluld i ruller

Bløde ruller er som de bløde måtter, bare ikke skåret i mindre stykker – meget groft sagt. Rullerne giver færre samlinger og dermed mindre risiko for kuldebroer, til gengæld kan de være svære at håndtere og tilpasse, især på trange områder. Mest brugt i 45 og 95 mm tykke ruller til isolering af bygninger, bredden skal passe til opgaven.

Fast mineraluld i plader

Terrænbatts er plader af stenuld, hvor trådene ligger så tæt og er bundet så godt sammen, at de kan tåle mange gange større tryk end normale måtter. Men de er kun et enkelt eksempel på mineraluld i langt fastere udgaver end de velkendte bløde måtter, der skal kunne tilpasse sig omgivelserne. Både stenuld og glasuld optræder som facadeplader, der kan dækkes med mørtel, som kileformede stykker, som vindtætte plader til fastgøring med søm (og skiver) og så videre.

Mineraluld som granulat

Mineraluldsgranulat er mineraluld i kugler eller totter. Det er især godt til indblæsning i hulrum (kræver specialudstyr), både i hulmure og i etageadskillelser, og til at sprede ud på lofter, hvor der er mange kroge, der er svære at komme til, og hvor det er svært at tilpasse de almindelige måtter og ruller. Granulat bruges traditionelt af professionelle og kan være vanskeligt at få fat i for private.

Alternative isoleringsmaterialer

Plast, ler, papir, lavasten og mange andre materialer bruges også til at isolere med. Groft sagt er deres opgave at holde på den stillestående luft, der hindrer varme i at vandre. Nogle kan dog mere end holde på varmen. De hvide polystyrenplader bærer ofte et gulv, og porebetonen kan i sine moderne udgaver udgøre hele ydervæggen, inklusive isoleringen. Listen her dækker kun få materialer, men næsten hele det marked, mineralulden efterlader.

Ekspanderet polystyren

Polystyrenisolering fremstilles af bare 2 procent råolie og naturgas, resten er ren luft. Det bruges hovedsagelig i plader til at isolere sokkel og terrændæk og som granulat i hulmure, men er nu også blevet godkendt til udvendig isolering. Brænder først ved de voldsomme temperaturer, der opstår ved en bygningsbrand – men som gør det selvmand har du ingen grund til at løbe risikoen ved at bruge polystyren indvendigt.

Papiruld

Granulat af papir fremstilles af gamle aviser, der findeles til blødt granulat, der kan blæses ind i hulmure eller lægges løst ud. Papirulden er behandlet med borsalte, der først og fremmest er brandhæmmende, så papirgranulat er lige så brandsikkert som mineraluld. Borsaltene afskrækker også mus o.l. Papirulden isolerer en smule bedre end mineraluldsgranulat, og den forskubber sig ikke, for efter nogle uger i det fri har luftens fugtighed klistret granulatet let sammen. Det er lovligt at isolere de fleste steder med papir, og i dag kan du også få papiruld som plader.

I denne byggevejledning, kan du se, hvordan vi isolerer med papiruld: Efterisolering: Papiruld – det sikre valg

Leca

Lecanødder og Lecabokke fremstilles af fed, plastisk ler, som sorteres og renses, inden det æltes og tilsættes lidt organisk materiale for at øge ekspansionen under brændingen. Efter tørring brændes det ved cirka 1100 grader, så alt organisk materiale fordamper, mens leret danner de mange luftrum, som gør dem lette og gode til isolering.

Perlite

Den vulkanske perlite er hård som granit, men når den pulveriseres til meget fint sand og varmes op til 1100 grader, udvider de små sandkorn sig op til 20 gange og danner små hvide perler, omtrent som når popcorn popper op. Udvidelsen skyldes bittesmå lommer med vand i perlitekornene.

Porebeton

Porebeton – eller gasbeton – opfattes ikke som isolering på linje med mineraluld og ekspanderet polystyren, men dens evne til at isolere er ofte en stor del af en bygnings energiløsning. Skabes af kalk-sand-mørtel, der tilsættes aluminiumspulver, som danner millioner af bobler i den basiske mørtel. De nyeste fintmalede udgaver isolerer halvt så godt som mineraluld, og da porebeton samtidig kan bære huset, kan du i dag bygge en energirigtig væg af 40 cm tyk porebeton.

Det rette isoleringsmateriale på det rette sted

Hvilket isoleringsmateriale du skal vælge afhænger også i høj grad af, hvor i huset du skal isolere. Så her får du også et hurtigt overblik over, hvilke typer isolering du kan vælge mellem på udvalgte steder i huset.

Ydervæggen på indersiden: Når du efterisolerer en væg indefra, bruger du næsten altid måtter med blød mineraluld, da de let skæres til og trykkes på plads i et skelet. Har du meget begrænset plads, kan du bruge varmvægsplader med 30-50 mm isolering på gips. • Blød mineraluld i måtter • Varmvægsplader m. mineraluld • Varmvægsplader m. skumisolering

Undersiden af taget: I en skråvæg er måtter af blød mineraluld det oplagte valg. De er lette at sætte op, og de kan holdes fast af ståltråd eller af en indervæg. • Blød mineraluld i måtter • Blød mineraluld i ruller

Soklen og kælderen - udefra: Der er store fordele ved at isolere soklen og kælderen udefra frem for at prøve indvendigt. Mest oplagt er plader af hård mineraluld eller polystyrenskum, der under jorden kan erstattes eller suppleres med Lecanødder/perlite. • Hård mineraluld i plader • Polystyrenskum i plader • Lecanødder • Perlite

Ydervæggen på ydersiden: Isolerer du en væg på ydersiden, kan du sætte plader af hård mineraluld eller polystyrenskum på muren og pudse over dem. Vil du afslutte med træ eller plader, kan du bruge måtter af blød mineraluld sat op i et skelet. • Blød mineraluld i måtter (bag plader/brædder) • Hård mineraluld i plader (bag puds) • Polystyrenplader (bag puds)

Oversiden af loftet: Det ubenyttede loft er ofte det letteste sted at efterisolere, fordi du bare lægger den nye isolering oven på det gamle loft. Du kan bruge blød mineraluld i måtter og ruller, og du kan sprede – eller få fagfolk til at sprede – granulat. • Blød mineraluld i måtter • Blød mineraluld i ruller • Mineraluld i granulat • Papir i granulat • Perlite

Gulvene ned mod jorden: Ned mod jorden isolerer du med materialer, der skal holde på varmen, bære gulvet – og hindre, at fugt trækkes op. Normalt bruges faste plader af mineraluld eller polystyrenskum, gerne på perlite eller Lecanødder. • Polystyrenskum i plader • Hård mineraluld i plader • Lecanødder

Ydervæggen i hulmur: Hulmursisolering er for professionelle. Her bruges som regel granulat af mineraluld eller perlite eller kugler af polystyrenskum. • Mineraluld i granulat • Perlite • Polystyrenkugler

Etageadskillelsen ned mod kælderen: Hvis vi selv skal klare efterisoleringen under stuegulvet, er mineraluldsmåtter oplagte. Ved en krybekælder er en god løsning en blød måtte øverst og under den en vindtæt, fast måtte. Professionelle kan blæse granulat ind. • Blød mineraluld i måtter • Mineraluld i granulat • Papirgranulat • Perlite

Skillevæggene inde i huset: Når du isolerer inde i skillevægge, handler det ikke om varme og kulde, men om støj og brand. Her er det oplagte valg blød mineraluld i måtter eller ruller. • Blød mineraluld i måtter • Blød mineraluld i ruller