Der findes mange forskellige typer af isolering, der med deres gode isoleringsevne kan hjælpe dig med at holde på varmen i boligen og spare på energiforbruget. Her kan du læse om de 5 mest almindelige isoleringsmaterialer, hvor du kan anvende dem, samt fordelene og ulemperne ved dem.

MINERALULD

Materiale: Smeltet sten eller glas spundet til tråde og limet med fenol-formaldehyd. Form: Måtter og granulat. Anvendelse: Næsten overalt. Fordele: Høj isoleringsevne, let at tilpasse. Ulemper: Kræver handsker og maske ved håndtering. Kan ikke afgive fugt, især ikke bag en dampspærre. Klassificeret som farligt affald.

EPS

Materiale: Ekspanderet polystyren (flamingo). Indeholder 2 % fast stof udvundet af råolie, resten er luft. Form: Plader og kugler. Anvendelse: I hulmure, terrændæk og etageadskillelser. Fordele: Let at håndtere pga. lav vægt. Suger ikke vand. Ulemper:Brandfarligt (smelter ved 120 grader). Kan ikke nedbrydes i naturen (genanvendes dog i plastindustrien). Kuglerne løber ud, hvis du laver hul på konstruktionen.

PAPIRULD

Materiale: Genanvendt papir (primært avispapir), der er tilsat brandhæmmende bor. Form: Granulat. Anvendelse: Lofter og skunkrum. Fordele: Hygroskopisk (suger/afgiver fugt). Ulemper: Indblæsning i hulmur kræver professionel bistand.

TRÆFIBER

Materiale: Nåletræ, hvor fibrene er samlet med nedbrydelig polyethylen i plader eller findelt granulat (uden PE). Form: Måtter og granulat. Anvendelse: Lofter, etageadskillelser, skunkrum, tagkonstruktioner og skillevægge. Og ydervægge på træhuse. Fordele: Nedbrydes 100 % i naturen. Tillader huset at ånde. Løsuld smyger sig om rør og konstruktioner. Ulemper: Ikke egnet til hulmur og ydervæg i murede huse.

PERLIT

Materiale: Vulkansk materiale, der opvarmes, til det popper som popcorn (men i riskorns-størrelse). Form: Bittesmå korn. Anvendelse: I hulmure. Fordele: Kan ikke brænde, synker ikke og angribes ikke af fugt. Let at håndtere. Ulemper: Energikrævende fremstilling. Løber ud af huller og sprækker.

LÆS OGSÅ: Hvordan du holder skuret frostfrit - Isolering af skur

REDAKTIONEN ANBEFALER: Tjek din isoleringen før det er for sent!

Er du sikker på, at du har helt styr på din isolering? Ellers kan det få store konsekvenser - og det er ikke kun for din varmeregning.

Er dit hus ikke er isoleret korrekt kan du få massive problemer med fugt og svamp. Og der er desværre mange grelle eksempler på forkert efterisolering. Det kan medføre fugtskader på huset og blive dyrt at rette op på. I slemme tilfælde vil det også være sundhedsskadeligt for dig og din familie.

Tjek din isolering med et inspektionskamera

Isoleringen sidder ofte steder, der er svære at tilgå - eksempelvis i skunken, hulmuren eller krybekælderen. Derfor vil vi anbefale, at du bruger et inspektionskamera, så du kan nå derind. Du vil med det blotte øje kunne se om der fugt eller svamp på din isolering. Du kan også tjekke at isoleringen ligger korrekt, og at der ikke mangler vindpap - rockwool er ikke nok.

Lige nu får du et inspektionskamera sammen med 2 numre af Gør Det Selv.

Ja, tak: Vis mig det nye Tech-Pro inspektionskamera!

VIDEO: Her kan du se inspektionskameraet i funktion: