Efter 10 minutter så det måske nok voldsomt ud på overfladen. Men måtten var kun brændt få cm nede og var ikke engang varm på bagsiden.

Efter 10 minutter så det måske nok voldsomt ud på overfladen. Men måtten var kun brændt få cm nede og var ikke engang varm på bagsiden.

Almindelig fornuft siger, at sten og glas ikke kan brænde. Mens træ derimod brænder mægtig fint – og derfor ikke umiddelbart er særlig smart at isolere med. Men det er faktisk ikke rigtigt. For en brand er meget andet end flammer. Det er først og fremmest en meget høj varme. Så høj, at sten og glas smelter, og så er den brandhæmmende effekt i forhold til husets konstruktioner væk.

Træfiberisolering, både måtter og granulat, er så kompakt, at ilden ikke kan få fat – på samme måde som ilden har svært ved at få fat i en lukket bog. Det er desuden tilsat en brandhæmmer, der fjerner ilten, når temperaturen kommer over 200°, samtidig med at træet forkuller. Når sodlaget har nået en vis tykkelse, fungerer det endda brandisolerende. Så i princippet kan et hus være totalt udbrændt, bortset fra træfiberisoleringen, der kun er forkullet ganske få cm.

Vi lavede en test for at se, hvordan mineraluld, glasuld og træfiberisolering klarede sig overfor en gasflamme. Resultatet kan du se her.

TESTRESULTAT
STENULD: Efter 10 sekunder var der smeltet et stort hul tværs igennem stenuldsmåtten.
GLASULD: Det tog også kun 10 sekunder for ilden at smelte hul igennem glasuldsmåtten.
TRÆFIBER: Efter 2 minutter var der masser af sort sod på træfibermåtten, men kun på overfladen.

Træfiber-isolering afværger fugten

Træfiber-isolering kan – i modsætning til mineraluld – optage og afgive fugt. Det kaldes hygroskopiske egenskaber. Slipper der fugt ind i en konstruktion, er det en fordel, at isoleringen kan op– suge og trække den væk fra de bærende konstruktioner. Og da træfiberpladerne kun dækkes med en fugtmembran, der er vindtæt, men ikke vandtæt, kan fugten let fordampe og slippe ud igen.

Den absolut mest almindelige isoleringsmetode af mineraluld og en dampspærre af 0,2 mm tyk plastik er en tæt konstruktion, hvilket på mange måder er en fin egenskab. Men har der én gang sneget sig fugt ind i isoleringen (fx via soklen), så bliver den der, og i grelle tilfælde breder den sig til bærende konstruktioner med risiko for råd og skimmel.